arrow-menu

Privatlån, den komplette guide 

Står du med et brændende ønske eller behov for noget, som du ikke har penge nok på kontoen til at kunne betale på stående fod? Så står du måske og overvejer, om det er værd at gå ud og låne pengene, men lånemarkedet kan godt virke som lidt af en jungle at bevæge sig ud i, særligt hvis det er første gang. Og måske har du hørt historier, om folk der kom galt af sted, fordi de ikke tænkte sig ordentligt om og ikke læste det med småt i lånebetingelserne… Her får du en grundig indføring i den lånetype, der kaldes privatlån eller forbrugslån, så du er bedre rustet til at beslutte, om du skal tage sådan et lån og hvad du skal være opmærksom på for at undgå faldgruberne.

Læs mere

Skrevet af: Big Piggyy

Bedømmelse

4.2/5
Santander Bank

Tjek Santander Banks fordelagtige lån til bil, MC, båd og meget mere!

Bedømmelse

4.1/5

Lånevilkår

24 mnd - 36 mnd

beregn ÅOP

% 24,2 - 24,6

Lånebeløb

13.000 kr - 75.000 kr

Bedømmelse

3.7/5

Lånevilkår

36 mnd. - 60 mnd.

beregn ÅOP

% 19,21 - 24,93

Lånebeløb

10.000 kr. - 50.000 kr.

Eksempel: Lånebeløb 30.000 kr. med løbetid på 36 måneder. Debitorrente: 12,5 %, samlede kreditomkostninger: 10.572,21 kr., samlet tilbagebetalingsbeløb: 40,572,21 kr., ÅOP: 22,89 %, månedlig ydelse: 1.127,01 kr.

Bedømmelse

4.3/5

Lånevilkår

24 mnd - 120 mnd

beregn ÅOP

% 11,94 - 24,87

Lånebeløb

10.000 kr - 50.000 kr

Eksempel: Lånebeløb 20.000 kr. med løbetid på 60 måneder. Debitorrente: 14,71 % – 19,56 %, samlede kreditomkostninger: 10.005 kr. – 12.892 kr., samlet tilbagebetalingsbeløb: 30.005 kr. – 32.892 kr., ÅOP: 18,75 % – 23,95 %, månedlig ydelse: 501 kr. – 549 kr.

Bedømmelse

4.2/5

Lånevilkår

24 mnd

beregn ÅOP

% 24,87

Lånebeløb

4.000 kr - 25.000 kr

Eksempel: Lånebeløb 15.000 kr. med løbetid på 24 måneder. Debitorrente: 0 %, samlede kreditomkostninger: 3.750 kr., samlet tilbagebetalingsbeløb: 18.750 kr., ÅOP: 24,87 %, månedlig ydelse: 781,25 kr.

Hvad er et privatlån 

Helt overordnet er et privatlån som navnet antyder et lån optaget af private hos private låneudbydere, men der ligger lidt mere i betegnelsen en det. Du bliver ikke spurgt om, hvad pengene skal bruges til, når du søge om lånet, og det kan være helt uden krav om sikkerhed – modsat for eksempel et huslån, hvor pengene er øremærket til køb af en konkret bolig mod sikkerhed i denne. Af samme årsag kaldes privatlånet kaldes også nogen gange for et forbrugslån.

 

Der er altså ikke tale om et pengelån mellem privatpersoner eller at du låner penge privat i den forstand, at du låner penge af en ven eller bror. Man kalder sådan et lån privat, fordi det er penge, du låner som privatperson hos en privat virksomhed for at bruge dem til ikke nærmere udspecificerede goder.  I din jagt på et billigt privatlån vil du hurtigt opdage, at der er mange udbydere, både de regulære banker, virksomheder, der egentlig primært opererer i andre brancher samt banker, der direkte specialiserer sig i privatlån og måske slet ikke yder andre lånetyper.

 

Udbyderen af et lån vil have en betaling til gengæld for at stille pengene til rådighed for dig. Den betaling sker i form af en rente på lånet, der beregnes i en procentdel af lånebeløbet, som skal betales oven i det lånte beløb, der skal tilbagebetales. Tilbagebetalingen sker i faste bidder på fastsatte tidspunkter, for eksempel til den første i hver måned. Disse bider, som du gradvist gnaver lånet af med, kaldes afdrag, mens afdrag sammen med andre omkostninger, du måtte betale på lånet hver måned, kaldes ydelsen. Sædvanligvis skal du betale et eller andet beløb – et gebyr – til udbyderen for at få oprettet lånet. Det er et engangsbeløb, men der kan være andre gebyrer undervejs i lånets levetid. For at kunne sammenligne forskellige lån har man et begreb, der hedder Årlige Omkostninger i Procent (forkortet ÅOP). Det beregnes ved at samtlige omkostninger ved lånet i løbet af et år opgøres i procent af det lånte beløb.   

 

personal-loan

 

Karakteristika, muligheder og betingelser

Som de fleste andre lånetyper gælder det for privatlånet, at udbyderen giver et tilbud om lån af pengene til en fastsat rente og eventuelt vil opkræver et eller andet gebyr, mod at låntageren får stillet pengene til rådighed. De lånte penge plus renter og gebyrer skal så tilbagebetales i løbet af en aftalt periode.  

 

Det der særligt karakteriserer privatlånet er, at du ofte kan optage det uden at stille nogen form for sikkerhed og uden at give nogen form for dokumentation eller oplysning om, hvad du skal bruge pengene til. Beløbet, du kan låne, ligger typisk fra nogle få tusinde op til omkring en halv million kroner. Om man skal være 18 år, 21 år eller 23 år for at få et lån varierer fra udbyder til udbyder, men bopæl i Danmark vil også tit være et krav. Du skal typisk kunne dokumentere en fast indtægt, men hos nogle af udbyderne er det muligt at optage et privatlån trods RKI-registrering eller at man er opført i Debitorregistret som dårlig betaler. RKI er et centralt register over dårlige betalere, som man kan risikere at blive opført i, hvis man misligerholder et lån, og det gør det sværere at optage nye lån.

 

Der bliver dog foretaget en kreditvurdering af dig inden du får ja eller nej, og den vil også være afgørende for, hvilke betingelser lånet bliver tilbudt dig på – rente og så videre. Tilbagebetalingen skal typisk begynde fra det tidspunkt lånet er givet og kan strække sig over mere end 10 år afhængig af udbyderen og den indgåede låneaftale. Er der tale om et annuitetslån, hvad det sædvanligvis vil være, betales det tilbage med et fast beløb hver måned, modsat for eksempel en kassekredit, hvor du hæver og indsætter frit.

 

Top 3 over private låneudbydere 

Da det kan være ret uoverskueligt at sammenligne de forskellige lån, og da betingelser og pris kan variere fra låntager til låntager samt det ønskede beløb, løbetid for lånet og så videre, kan det være meget vanskeligt at udpege de bedste udbydere af privatlån. For eksempel er et privatlån med lav rente ikke nødvendigvis det billigste privatlån fordi der kan være andre omkostninger/gebyrer at tage i betragtning, og her bliver ÅOP et vigtigt redskab.

 

Der er adskillige hjemmesider, hvor du kan udføre disse beregninger og sammenligne på forskellige parametre og se hvor du kan få netop dit privatlån billigt. Men dertil kommer, at der kan være særlige forhold, der gør et lån fordelagtigt for den ene person, der ikke er gældende for en anden person, der vil have større glæde af et andet lån. Ikke desto mindre vil jeg trække tre af de store udbydere frem som nok er værd at se på:

 

  • Norwegian Bank. En af dem, der dukker op i toppen af mange af de sammenligninger, du kan finde på nettet. Det er først og fremmest den lave pris på lånet, der er afgørende her.
  • Lendo. Dukker ligeledes op i top tre på mange ratings. De henter deres tilbud fra mere end 15 udbydere, som de videreformidler uden at du betaler for det, og det giver nogle billige lånetilbud.
  • Cooplaan. Blev kåret som Bedst i Test af forbrugerådets blad Tænk i 2020 ud fra en samlet bedømmelse af såvel omkostninger som en række serviceydelser forbundet med lånet. 

 

En udbyder som DER privatlån er ikke længere blandt de bedste muligheder med privatlånplus, som ellers har været populært.

 

Det kan være vanskeligt at opstille nøjagtige nøgletal for lånene hos de enkelte udbydere, da de fastlægges ud fra en individuel kreditvurdering af låntageren. Men ved et privatlån på 20.000 kr. uden sikkerhed med en tilbagebetaling over tre år vil nogle af nøgletallene for Norwegian se nogenlunde sådan her ud: Den pålydende rente varierer fra knap 5 % til ca. 19 %, mens ÅOP tilsvarende varierer fra knap 5 til ca. 21 %. Den månedlige ydelse ligger fra ca. 600 kr. til ca. 730 kr. Hos Coop vil den pålydende rente ligge på 6,95 % til 13,95 % for et lån af tilsvarende størrelse og løbetid, ÅOP hedder her knap 11 % til 17,5 %, mens den månedlige ydelse angives til 648 kr. Hos Norwegian kan du låne fra 5000 kr. til 400.000 kr., mens du hos Coop kan låne fra 20.000 kr. til 350.000 kr. 

 

Hvornår skal jeg overveje et privatlån

Grundlæggende er privatlånet relevant i de situationer, hvor du ikke specifikt skal bruge pengene til at finansiere et hus, en bil eller tilsvarende, hvor du kan finde lånetyper beregnet på netop det. Netop fordi ingen spørger, hvad du skal bruge pengene til, kan det være lånet, du optager for at få penge til almindelige forbrugsgoder, ferierejser, en PC til studiebrug og så videre. Det kan også være en mulighed, hvis du står og har brug for penge til at dække en akut udgift, hvad enten det nu er en tandlægeregning, en reparation i hjemmet eller lignende. Det er ikke sikkert, at du har en opsparet en tilstrækkelig buffer til at klare den slags, og så må man låne. Lån penge af private udbydere af forbrugslån i situationer som disse, hvor du ikke kan klare sådan en større – men uomgængelig – udbetaling med kort varsel.

 

Hvis det der imod er et spørgsmål om, at du ikke kan få dine indtægter til at dække dine almindelige løbende udgifter, er det ikke nogen god idé at tage et lån for at få luft i økonomien. Det vil være en kortsigtet løsning, der ikke løser problemet og her handler om at få balance mellem sine indtægter og udgifter. 

 

Tilbagebetaling af lånet 

Det kedelige ved de mange rare penge, man får adgang til, når man har optaget et privatlån, er at de skal betales tilbage.  Når du indgår låneaftalen og får udbetalt dine penge, skal du også til at betale det tilbage, næsten altid ved at du hver måned betaler et fast beløb, der dels dækker omkostningerne ved lånet og dels gør lånet lidt mindre bid for bid. Hvis du ikke betaler din ydelse, kan der være gebyrer, strafrenter eller andet, der løber på, så det er en god idé at få betalt til tiden. Disse ting kan nemlig godt løbe op. Det er måske værd at nævne her, at der lovgivningsmæssigt er indført begrænsninger på hvordan lånene skrues sammen med hensyn til omkostninger og så videre.

 

Nye regler, der blev indført i sommeren 2020, sikrer forbrugerne gennem et loft over den maksimale ÅOP på 35 %, samt et omkostningsloft, der skal sætte en stopper for de forretningsmodeller, hvor der tjenes store penge på rykkergebyrer og andre strafrenter. Man kan herefter maksimalt komme til at betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag tilsammen.

 

Vigtige facts og ting at huske inden låntagningen

Det skulle vel egentlig ikke være nødvendigt at skrive, men: se nu betingelserne grundigt igennem inden du forpligter dig på et lån! Og husk, at det koster penge at låne penge, så gør op med dig selv, om du virkelig har brug for det lån. I hvert fald skal du have sikret dig, at du har råd til at betale lånet tilbage, at du faktisk har de penge hver måned, der skal lægges i ydelse. Mange mennesker er kommet i klemme, fordi de så brændende ønskede sig et eller andet, som de ikke havde råd til, og derfor optog et forbrugs lån – som de så heller ikke havde råd til. Du skal også sikre dig, at du ikke kan finde pengene på en billigere måde – lån af venner eller familie, som måske ikke vil afkræve dig renter og som kan være medgørlige omkring tilbagebetaling.

 

Et bevilget overtræk eller en kassekredit er andre muligheder at overveje, og hvis du har kig på et specielt produkt, kan du undersøge, om butikken har en afbetalingsordning, der er billigere. Eller kan du vente lidt, for så er det billigere at spare op end at tage lånet med de omkostninger, det er forbundet med.

 

Hvordan søger jeg om et privatlån 

Grundlæggende er det enormt simpelt at søge om et privatlån. Det er netop en af fordelene ved denne lånetype. Når du er nået frem til hvilken udbyder, du vil søge hos, går du ind på deres hjemmeside. Her finder du typisk en online formular, hvor du kan indtaste dine ønsker til lånet; Størrelse, løbetid og så videre. Når det er indsendt vil du blive bedt om at levere den dokumentation, der er nødvendig og du vil efter ret kort tid – varierende fra udbyder til udbyder – modtage et lånetilbud, som du så kan vælge at underskrive. Det kan foregå online med dit nemid. 

 

Fordele og ulemper 

Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved et lån af denne type. Den helt store fordel er naturligvis den fleksibilitet der ligger i, at ingen spørger dig hvad pengene skal gå til. Du kan købe lige præcis hvad du mangler eller har lyst til. En anden fordel er naturligvis at du kan optage et privatlån uden sikkerhed. Og så er det nemt og hurtigt at søge og få svar på, om lånet kan bevilges og til hvilken pris. Det er jo rart, hvis du står og skal betale en større regning akut.

 

Ulempen ved denne lånetype kan blandt andet være nogle relativt store omkostninger, da låntageren på grund af den manglende sikkerhed for lånet vil tage sig lidt bedre betalt for at yde lånet. Og i modsætning til en kassekredit eller et bevilget overtræk vil der være et krav om, at du kan lægge en fast ydelse hver eneste måned i en længere periode. Ydermere kan det godt være svært at overskue markedet – måske lader du dig lokke til et lån, som ikke er optimalt for dig. 

 

Krav om dokumentation 

Der er visse ting, som du skal være i stand til at dokumentere, når du skal have et privatlån, men præcis hvad og hvor meget dokumentation, du vil blive afkrævet, kan variere. Først og fremmest skal du kunne dokumentere, at du er gammel nok, det vil sige 18 år, 21 år eller 23 år afhængig af, hvem du forsøger at låne pengene af. Dertil kommer forskellige former for dokumentation, der kræves for at lave en kreditvurdering. Låneudbyderen er forpligtet til at gennemføre en seriøs kreditvurdering af dig inden du får love at optage lånet og sikre sig, at du vil være is tand til at betale det tilbage. I den forbindelse kan du blive afkrævet dokumentation for dine indtægter og eventuelt også blive bedt om at oplyse og dokumenterer dine faste månedlige udgifter.  

 

Tips til låntageren

Benyt nogle af de mange låneberegnere på nettet til at sammenligne lånene. Prøv at justere lidt på både beløb, tilbagebetalingsbetingelser og så videre, så du får et indtryk af, hvad det betyder for din pris for at få pengene stillet til rådighed. Tænk grundigt over, om det du skal bruge pengene til, nu også modsvarer det, du i sidste ende kommer til at betale – måske det kan vente, til du har sparet op til i hvert fald en del af beløbet. Og så kan det være en god idé at få betalingsservice til at klare betalingen af den månedlige ydelse, så du ikke glemmer at få det gjort og ender med dumme udgifter til strafrenter og gebyrer for forsinkede indbetalinger. Og hvis du hele tiden er nødt til at optage nye lån for at dække dit forbrug skal du nok sætte dig ned og gennemgå din privatøkonomi. At bruge mere end man tjener er ikke nogen bæredygtig tilstand for dig og din økonomi og pludselig kan du være endt i uoverskuelig gæld.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er renter?

Renten er en procentdel af lånet, som långiveren kræver af låntageren som betaling for at stille pengene til rådighed for låntageren.

Hvad er afdrag?

Afdrag er det beløb, som man nedbringer gælden med ved typisk at betale noget fast hver måned.

Hvad er ÅOP?

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og det beregnes ved at lægge gebyrer, renter osv. for hele lånets levetid sammen og dele det ud for hvert år om omregnet i procent af lånet. 

Kan jeg opsige mit privatlån?

Ja, du skal blot kontakte udbyderen og bede om en endelig faktura med det resterende lånebeløb når det er betalt, stopper lånet også.

Hvad er rente på privatlån typisk i Danmark?

Renten på privatlån i Danmark kan ligge mellem ca. 5 og ca. 20 procent.

Skal jeg stille sikkerhed for lånet?

 I rigtig mange tilfælde skal der ikke stilles nogen sikkerhed for et privatlån.

Kan jeg søge lånet via telefon, brev eller online?

Den sædvanlige måde at søge lånet på er via udbyderens hjemmeside, uden personlig kontakt.

Hvem kan optage et privatlån?

Afhængig af udbyder skal man være 18 år, 21 år eller 23 år, og man skal vurderes at være i stand til at kunne betale lånet tilbage. I nogle tilfælde skal man være bosat i Danmark og ikke være registreret som dårlig betaler.

En lille opsamling

Privatlån er betegnelsen for en lånetype, hvor den, der yder lånet, ikke stiller krav til, hvad du bruger pengene på. Der stilles i reglen ingen krav om sikkerhed for pengene, dokumentationskravene kan ligeledes være ret begrænsede og du får hurtigt svar på låneanmodningen. Det kan derfor være den rette – eller eneste – løsning, hvis du har akut behov for et pengebeløb af en hvis størrelse. Hvis du er nødt til jævnligt at optage nye privatlån bør du dog se din økonomi efter i sømmene, for så bruger du nok mere end du tjener og det er ikke holdbart. Og med alle lån vil det være sådan, at jo mere usikkert lånet ser ud for långiveren, des højere pris- det vil sige renter og gebyrer – tager han for at yde lånet.

 

Hvis du skal finde relativt billige privatlån skal du se dig godt for. Der er mange udbydere og mange parametre at tage med i betragtning – og det, der virker som det umiddelbart billigste er ikke nødvendigvis det bedste i netop din situation. Der er dog mulighed for at sammenligne priserne på tværs af udbydere på forskellige låneberegnere på nettet. Du skal betale lånet tilbage i faste månedlige ydelser, men du kan også opsige lånet og betale det ud før tid.

Big Piggyy

"Show me the MONEY!!!" – Jerry Maguire

Del denne artikel: