arrow-menu

DLR Anmeldelse

DLR finansiere erhvervs- og landbrugsejendomme i samarbejde med en række pengeinstitutter landet over. De blev etableret i 1960 som Dansk Landbrugs Realkreditinstitut og har nu siden årtusindskiftet finansieret erhvervsejendomme i bred forstand via realkreditlån. De ejes af et større antal pengeinstitutter, som også er deres samarbejdspartnere i formidling af lånene. Du kan ikke optage lån som privatperson her og de tilbyder ikke bankydelser i bred forstand som konti, banklån og så videre.

Læs mere

Skrevet af: Aunt Piggyy

Verified by:

Author

dlr - logo

Lånebeløb

4.2/5
4.2/5

Piggyy bedømmelse

Fordele
    Ulemper

      Kontakt- og praktisk information

       

      Åbningstider: Fra mandag til fredag kl. 9.00 til kl. 16.00

      Telefon: 70 10 00 90

      Mailadresse: [email protected]

      Adresse: Nyropsgade 21, 1780 København V

      CVR-nummer: 25 78 13 09

       

      Ejerskab: DLR Kredit har siden 2001 været et aktieselskab ejet af knap 50 regionale og lokale pengeinstitutter, der samtidig er dem som formidler DLRs realkreditlån til kunderne. Oprindeligt blev det etableret tilbage i 1960 under navnet Dansk Landbrugs Realkreditfond.

       

      Hvilke lån og andre ydelser tilbyder DLR?

       

      DLR har udelukkende realkreditlån til landbrug og øvrige erhverv på programmet, ingen andre typer af lån og ingen produkter til private kunder. Dog kan du få et lån til ejerlandbrug. Inden for denne afgrænsede niche tilbyder DLR en række forskellige lån, der dækker over varierende løbetider, lån med fast eller variabel rente med videre.

       

      Inden for landbrug og andre erhverv finansierer DLR alle størrelser af ejendomme og kunder. Det gælder

      • den store landbrugsejendom 
      • det lille frilandsgartneri 
      • dagligvarebutikker
      • kontorejendomme
      • værksteder 
      • energiforsyningsanlæg
      • uddannelsesinstitutioner
      • udlejningsejendomme 
      • andelsboligforeninger
      • med mere

       

      Lån til landbrug og til boliglandbrug

      DLR har et bredt udvalg af finansieringsmuligheder, hvis du har brug for finansiering til 

      • Landbrug
      • Skovbrug
      • Gartneri
      • Dambrug
      • Boliglandbrug 
      • Medhjælperboliger 
      • Friarealer

       

      DLR yder både lån til ejendomsfinansiering og investering på op til 70 pct. af ejendommens vurderede værdi, dog op til 80 %, hvis du skal finansiere dit boliglandbrug.

       

      Et boliglandbrug er en ejendom med et areal op til 10 ha, hvor selve landbrugsaktiviteten ikke har afgørende betydning for ejerens økonomi. Ejendommens bygninger vil som regel være af begrænset størrelse og uden større produktionsværdi, det vil ofte være sådan, at driftsbygningerne kun bruges til garage og eventuelt hobbydyr.

       

      Lån til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger

      DLR tilbyder belåning af alle typer af udlejningsejendomme over hele landet med op til 80 pct. af vurderingen lige fra de helt store nybyggede boligudlejningsejendomme med mange lejemål og ældre ejendomme med enkelte lejemål. Og DLR tilbyder også finansiering af sådan noget som parcelhuse, der benyttes til udlejning og udlejningslejligheder over butikslokaler i handelsgader.

       

      DLR tilbyder desuden belåning af andelsboligforeninger med op til 80 pct., både med og uden offentlig garanti. Det er altså hele boligforening og ikke den enkelte andelshaver, der kan få et lån via DLR.

       

      Lån til kontor-, forretnings-, industri- og håndværksejendomme

      DLR tilbyder belåning af kontor- og forretningsejendomme af alle størrelser over hele landet med realkreditlån op til 70 % af værdien. Kontor- og forretningsejendomme er ejendomme, der bruges af ejeren til salg, administration, servicevirksomhed eller udlejning, herunder for eksempel kontorlokaler, butikker, lagerlokaler og spisesteder.

       

      Industri-og håndværksejendomme kan belånes op til 60 % hos DLR. Denne kategori af ejendomme omfatter fabriksanlæg og værksteder, hvor der foregår håndværksmæssig produktion eller vareproduktion.

       

      Øvrige erhvervslån

      Drejer det sig om ejendomme med sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål kan DLR tilbyde belåning med op til 60 eller 70 pct., afhængig af ejendomstypen. Betegnelsen sociale eller kulturelle formål kan for eksempel dække over opholdssteder, plejehjem, daginstitutioner, kirker, museer, teatre, idrætshaller og forsamlingshuse 

       

      Og kollektive energiforsyningsanlæg kan hos DLR belånes op til 70 pct. Kollektive energiforsyningsanlæg, omfatter for eksempel vindmøller og biogasanlæg til produktion af grøn energi, der kan finansieres hos DLR på denne måde.

       

      Typer af realkreditlån hos DLR

       

      Alle de typer af ejendomme, der er gennemgået oven for kan belånes med realkreditlån hos DLR, og lånene ligger i følgende kategorier:

      • Fastforrentet obligationslån
      • Fastforrentet kontantlån
      • Rentetilpasningslån
      • RT-kort lån
      • Grøn RT-kort lån 

       

      Det fastforrentede obligationslån er et konverterbart lån med en løbetid på op til 30 år og en fast rente i hele løbetiden. Der er mulighed for at få afdragsfrihed i de første 10 år, og hvis lånet skal bruges til finansiering af en andelsboligejendom er der mulighed for op til 30 års afdragsfrihed. 

      • Fasforrentet obligationslån på 1 million kr. (hovedstol 1.151.000 kr.), løbetid på 30 år og debitorrente 3,03 %: Etablering 39.000 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 969.119 kr. svarende til ÅOP på 5,28 %. I alt skal der betales 1.969.119 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 5.716 kr.
      • Fasforrentet obligationslån på 2 millioner kr. (hovedstol 2.290.000 kr.), løbetid på 30 år og debitorrente 3,03 %: Etablering 68.430 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 1.907.195 kr. svarende til ÅOP på 5,18 %. I alt skal der betales 3.907.195 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 11.373 kr.

       

      Det fastforrentede kontantlån er lige som det fastforrentede obligationslån konverterbart, og tilbydes med en løbetid på op til 30 år med en fast rente. På denne type lån er det ikke muligt at få afdragsfri perioder. Der er nogle skattemæssige spidsfindigheder, som afgør om det er obligationslånet eller kontantlånet, der er det mest fordelagtige, når du skal vælge mellem de to typer af fast forrentede lån.

      • Fast forrentet kontantlån på 1 million kr. (hovedstol 1.037.000 kr.), løbetid på 30 år med en debitorrente på 3,87 %: Etablering 36.325 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 949.456 kr. svarende til ÅOP på 5,13 %. I alt skal der betales 1.949.456 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 5.620 kr.
      • Fast forrentet kontantlån på 2 millioner kr. (hovedstol 2.063.000 kr.), løbetid på 30 år med en debitorrente på 3,87 %: Etablering 62.860 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 1.867.601 kr. svarende til ÅOP på 5,08 %. I alt skal der betales 3.867.601 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 11.180 kr.

       

      Rentetilpasninsglånet er et realkreditlån med variabel rente. Intervallet mellem tilpasningerne af renten kan være fra 1 år (F1-lån) op til 5 år (F5-lån). Her er der mulighed for op til 10 års afdragsfrihed i begyndelsen af løbetiden, der kan være på op til 30 år.

      • Rentetilpasningslån på 1 million (hovedstol 1.037.000 kr.) med fast rente for 2 år (F2) på 1,71 % og løbetid på 30 år: Etablering 36.256 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 630.232 kr., svarende til ÅOP på 3,59 %. I alt skal der betales 1.630.232 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 4.776 kr.
      • Rentetilpasningslån på 1 million (hovedstol 1.037.000 kr.) med fast rente for 4 år (F4) på 2,6 % og løbetid på 30 år: Etablering 36.256 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 690.630 kr., svarende til ÅOP på 3,87 %. I alt skal der betales 1.690.630 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 4.945 kr.

       

      RT-Kort lånet er et realkreditlån med variabel rente, hvor rentetilpasningen foregår halvårligt. Her følger man hele tiden ret nøje renteudviklingen på lånemarkedet generelt, da den enten kobles på CIBOR eller CITA referencerenterne. Løbetiden på dette lån er også op til 30 år og du kan få ti års afdragsfrihed i begyndelsen af løbetiden.

      • RT-Kort lån på 1 million kr. (hovedstol 1.037.000 kr.) med 20 års løbetid og en variabel debitorrente på -0,07 %: Etablering 36.256 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 250.666 kr., svarende til ÅOP på 2,07 %. I alt skal der betale 1.250.666 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 5.394 kr.
      • RT-Kort lån på 1 million kr. (hovedstol 1.037.000 kr.) med 30 års løbetid og en variabel debitorrente på -0,01 %: Etablering 36.256 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 343.650 kr., svarende til ÅOP på 1,95 %. I alt skal der betales 1.242.650 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 3.933 kr.
      • RT-Kort lån på 2 millioner kr. (hovedstol kr.) med 30 års løbetid og en variabel debitorrente på -0,01 %: Etablering 62.860 kr., samlede omkostninger i lånets løbetid 661.765 kr., svarende til ÅOP på 1,91 %. I alt skal der betales 2.661.765 kr. tilbage og den månedlige ydelse vil være 7.824 kr.

       

      Det Grønne RT-kort lån er et realkreditlån, som er rettet mod omlægning til økologi eller ejerskifte på en økologisk bedrift, opførelse af energivenlige ejendomme, investering i klimavenlige energikilder eller energirenovering af eksisterende bygninger – kort sagt et lån til finansiering af ejendomme og investeringer, der bidrager til den grønne omstilling.

       

      Der er tale om et lån med en løbetid på op til 30 år og variabel rente, der tilpasses hvert halvår, ligesom det konventionelle RT-kort lån. I forhold det konventionelle lån kan fordelen ved et grønt lån være, at kursen på de bagvedliggende obligationer er højere, da visse investorer efterspørger netop klimavenlighed og bæredygtighed, når de investerer.

       

      Hvorfor vælge DLR?

       

      Er du erhvervsdrivende og skal du have finansieret købet af en ny ejendom – hvad enten det drejer sig om et landbrug, en udlejningsejendom, produktionsbygninger eller noget helt fjerde ? Ja, så har du muligheden for at finansiere købet i hvert fald delvist med et realkreditlån gennem DLR. Et realkreditlån hos DLR kan også optages i en erhvervsejendom, som der er friværdi i.

       

      Det kan finansiere udviklingen af din forretning, fornyelse eller udvidelse af produktionsapparatet, produktudvikling, markedsføring af nye produkter eller indtrængen på nye markeder – eller hvad din virksomhed nu måtte stå med af kapitalkrævende planer. Et realkreditlån via DLR i virksomhedens faste ejendom kan være en relativt billig måde at rejse kapital på, uden at skulle udstede aktier eller på anden måde sælge ud af ejerskabet.

       

      Den lange løbetid, som det er muligt at få på denne type af lån betyder også, at ydelsen kan holdes nede og dermed er der lidt luft. Hvor stor en del af værdien i ejendommen, der kan belånes med realkredit via DLR afhænger af anvendelse og type af ejendom, men det ligger imellem maksimalt 60 % og 80 %.

       

      Er du blevet grebet af klimadagsordenen og ønsker at give dit bidrag gennem en grøn omstilling af din virksomhed, så er det særlige grønne lån hos DLR måske oplagt som en måde at finansiere de nødvendige tilpasninger og investeringer på. Det er en mulighed for at opnå en bedre kurs på de obligationer, der finansierer lånet ved at udnytte den efterspørgsel efter grønne investeringer, der er hos visser segmenter af investorer. Det kræver dog, at din påtænkte investering lever op til DLRs såkaldte grønne rammeværk.

       

      Der er stort set ingen anmeldelser af DLR Kredit på Trustpilot, så det kan man dårligt bruge til at danne sige et seriøst indtryk af virksomheden. 

       

      Hvordan søger man om et lån her?

       

      Hvis du er interesseret i et de lån, som DLR kan tilbyde erhvervslivet, så skal du kontakte en af de mange pengeinstitutter, som er medejere af DLR og som formidler deres lån. Undersøg på DLR’s hjemmeside, hvilke pengeinstitutter det drejer sig om og tag så kontakt for at høre om krav og muligheder.

       

      Men din virksomhed skal i hvert fald enten stå over for et køb af en ny ejendom eller have fast ejendom med en tilstrækkelig friværdi til det ønskede lånebeløb.

      1

      Rådgiveren i dit pengeinstitut vil rådgive dig om dine finansieringsmuligheder og om fordele og ulemper ved de forskellige typer af lån.

      2

      Herefter skal din bank have indsigt i din økonomi gennem blandt andet regnskaber og budgetter. På baggrund af en gennemgang af din økonomi vil rådgiveren vurdere, om der er grundlag for at tilbyde et realkreditlån, og i givet fald sættes processen i gang.

      3

      Du vil undervejs blive bedt om legitimationsoplysninger i form af sundhedskort og pas eller kørekort.

      4

      Du skal også give samtykke til at banken kan dele dine oplysninger med DLR, så ansøgningsprocessen kan gå i gang.

      5

      Nu vil rådgiveren ansøge om et lån hos DLR på dine vegne, og du vil blive kontaktet af DLRs vurderingssagkyndige for at aftale en besigtigelse og vurdering af den ejendom, du gerne vil belåne.

      6

      Herefter foretager DLR en kreditvurdering, på baggrund af f.eks. aktiviteter, regnskabstal og budgetter, en låneudmåling med afsæt i ejendomsvurderingen og realkreditbekendtgørelsen, og fastlægger vilkår for lånet – skal der foreligge kaution, byggetilladelse, miljøgodkendelse og så videre.

      7

      DLR lånetilbud sendes nu til rådgiveren i banken, som derefter vil præsentere det for dig. Hvis du vil acceptere lånetilbuddet fra DLR, skal du underskrive enten ved fysisk underskrift eller via e-Boks.

      Ofte stillede spørgsmål

      Hvilke ydelser tilbyder DLR?

      DLR beskæftiger sig udelukkende med realkreditfinansiering inden for landbrug og andre erhverv. De tilbyder realkreditlån med fast og variabel rente samt et særligt lån til grøn omstilling.

      Hvordan får jeg et lån hos DLR?

      Det sker ved henvendelse til en af de mange pengeinstitutter landet over, der er medejere og samarbejdspartnere for DLR. Du skal ikke henvende dig direkte til DLR om at få et lån.

      Hvad er forskellen på et realkreditlån og et prioritetslån i banken?

      Realkreditlånet er et obligationslån i modsætning til banklånet – begge typer af lån gives mod pant i ejendommen.

      Kan jeg få et lån til mit private sommerhus hos DLR?

      Nej. DLR tilbyder lån til erhvervsejendomme i bred forstand, men ikke til dig som privatperson.

      Hvor hurtigt skal jeg betale mit lån tilbage?

      Du kan få realkreditlån med op til 30 års løbetid.

      Hvor stort et lån kan jeg få her?

      Du kan låne op til 60-80 % af ejendommens værdi, når du belåner den med realkreditlån afhængig af anvendelse og type.

      Hvad er friværdi?

      Det er ejendommens aktuelle værdi, som banken/realkreditinstituttet vurderer den fratrukket den samlede gæld, der er optaget i ejendommen.

      Hvordan er ejerforholdene omkring DLR?

      DLR Kredit A/S er et aktieselskab, der ejes af 45-50 danske pengeinstitutter, som samtidig formidler lån for DLR.

      Kort opsamling og vurdering

       

      DLR Kredit A/S er en finansiel virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med finansiering af erhvervsejendomme gennem realkreditlån. Det er det eneste selskab i Danmark, der har dette speciale, som også betyder at du som privat boligkøber skal du altså finde en anden långiver. 

       

      DLR ejes i fællesskab af en lang række pengeinstitutter, og det er gennem disse pengeinstitutters filialer fordelt over hele landet, at man kan få et af DLR’s låneprodukter. Oprindeligt blev DLR stiftet tilbage i 1960 under navnet Dansk Landbrugs Realkreditfond og landbruget, herunder et mindre en mindre del inden for ejerlandbrug, tegner sig stadig for lige over halvdelen af deres udlån. Ikke desto mindre er det en finansieringskanal for virksomheder i bredere forstand også.

       

      DU kan vælge mellem det fastforrentede obligationslån, det fastforrentede kontantlån, rentetilpasningslån med tilpasning hvert 1., 2., 3., 4. eller 5. år eller hvert halve år med RT-Kort. Sidstnævnte tilbydes også som et grønt lån til investeringer i grøn omstilling. Alle lånene tilbydes med løbetid på op til 30 år og visse af dem kan fås med en afdragsfri periode. Afhængig af ejendomstypen og dens anvendelse kan man låne 60 – 80 % af erhvervsejendommes værdi som realkredit, uanset om der er tale om køb af en ny ejendom eller om der er tale om et lån i friværdi – resten må hentes på anden vis. 

      Aunt Piggyy

      Del denne artikel: