Sydbank, der har hovedkontor i Åbenrå i Sønderjylland, er landets 3. største pengeinstitut, men i sin nuværende skikkelse en af de lidt nyere klassiske banker i landet. Det er en klassisk full service bank med omkring 50 fysiske filialer spredt i det meste af Danmark og tre i Tyskland. Sydbank servicerer både erhvervsvirksomheder og private, og du finder produkter inden for kategorier som opsparing, pension, daglig økonomi, boligfinansiering samt lån og kreditter generelt. Du får dog ikke lån her, hvis du er registreret i RKI.
Skrevet af: Piggyy
Forbrugslån
Billån
Boliglån
Kassekredit
Master Card
Diverse kontotyper
Opsparings
Pensions- og investeringsprodukter
Banktjenester
Sydbank har et bredt udvalg af bankprodukter og services inden for alle de typiske kategorier som pension, opsparing, investering, daglig økonomi, boligfinansiering og lån i øvrigt. Inden for boligfinansiering arbejder Sydbank sammen om realkreditlån med Totalkredit, der er landets største realkreditinstitut.
Når det handler om lån og kreditter kan Sydbank tilbyde
Der er særligt fordelsprogram for aldersgruppen 18-29 år med særlige lån og kassekredit.
Der findes en række produkter inden for boligfinansiering på hylderne hos Sydbank, med relation til såvel køb af grund, ejerbolig eller andelsbolig som lån i friværdi i en af de to boligformer. Når det drejer sig om realkreditlån, formidler Sydbank realkreditinstituttet Totalkredits produkter.
Du kan få et boliglån, der kaldes Sydbank Bolig, og som er et lån med sikkerhed i din helårsbolig eller et fritidshus. Du kan bruge pengene til køb eller istandsættelse af en bolig, ombygning, tilbygning eller nybyggeri.
Sydbank Bolig tilbydes med en løbetid på op til 30 år og mulighed for 10 års afdragsfrihed. Der er variabel rente på lånet, så renten og ydelsen kan stige eller falde i løbet af lånets løbetid. Prisen på lånet afhænger af dit samlede engagement hos Sydbank inden for boligfinansiering – det vil sige det samlede beløb på realkredit, boliglån, andelsboliglån/-kredit og prioritetslån til sammen hos Sydbank.
Det er altså muligt at få en lidt lavere rente på lånet ved et en samlet boligfinansiering på over 2,5 mio. kr. hos Sydbank, men den rente du bliver tilbudt, vil afhænge af en vurdering af din kreditværdighed med videre.
Boliglånet fås også som en boligkredit, hvor du kan få en kreditramme med sikkerhed i din bolig, som kan knyttes til for eksempel en lønkonto. Du betaler kun rente af det trukne beløb. Her er den årlige variable debitorrente på 4,78 % – 8,77 %, hvis dine samlede boliglån i Sydbank er under 2,5 mio. kr. og 4,58 % – 8,77 %, hvis det er over 2,5 mio. kr.
Er der tale om et lån i boligen til finansiering af energirenovering kan du låne op til 250.000 kr. som boliglån med en betydelig rabat på etableringsomkostningerne. Det kaldes Sydbank Energilån.
Et prioritetslån hos Sydbank kan bruges til køb af bolig eller lån i friværdi. Det er et fleksibelt alternativ til et realkreditlån, idet prioritetslånet kan indfries når du vil til kurs 100. Det gives med sikkerhed i helårsbolig eller fritidshus med en løbetid på 11 – 30 år og mulighed for 10 års afdragsfrihed i begyndelsen af løbetiden – i den periode skal du så kun betale de løbende omkostninger på lånet. Du kan belåne 80 % af boligens værdi med et prioritetslån og 60 %, hvis det drejer sig om en fritidsbolig, men du skal mindst låne 200.000 kr. Den årlige variable debitorrente er 1,40 % – 5,13 %.
Sydbank tilbyder en grundkøbskredit kaldet Sydbank Grundkøb, der kan benyttes til finansiering af købet af en grund i perioden, hvor du bygger og inden den endelige finansiering af boligen falder på plads. Denne kredit kan benyttes både hvis det drejer sig om en helårs- og en fritidshusgrund og du kan låne 100 % af grundens værdi samt til dækning af tinglysningsafgifter mv. Kreditten e rentefri, men skal indfries efter 18 måneder, hvor du så kan få adgang til boligfinansiering hos Sydbank uden gebyr til banken.
Låner du 500.000 kr. som en Sydbank Grundkøb kredit inklusiv etableringsudgifter på kreditten på 14.030 kr. og betale kreditten ud efter 18 måneder vil det vare til ÅOP på 1,9 %.
Hos Sydbank kan du få et andelsboliglån, der kan bruges til køb, istandsættelse eller bare generelt lån i friværdien i din andelsbolig. Du kan låne op til 100 % af din andels værdi og betale tilbage over op til 30 år. Ligesom ved prioritetslånet kan du her få 10 års afdragsfrihed ved lånets begyndelse – dog ikke hvis du har lånt helt op til de 100 % af værdien. Den årlige variable debitorrente ligger på 3,55 % – 7,19 %, dog ned til 2,88 % hvis andelens værdi er over 700.000 kr.
Du kan få andelsboliglånet som en andelskredit med sikkerhed i andelen, der kan tilknyttes en eksisterende konto i banken, for eksempel en lønkonto. Her får du en kreditramme, men betaler kun renter af det beløb, du har trukket på kreditten.
Sydbank tilbyder forskellige kreditter og lån til forbrug, større eller mindre anskaffelser og daglig økonomi.
Det er muligt at få et forbrugslån – sådan vil man ofte betegne et privatlån uden sikkerhed og uden bindinger på anvendelsen af pengene – tilbydes hos Sydbank til en variable årlig debitorrente på 8,24 % – 17,27 %. De mere specifikke muligheder kan du få oplyst ved henvendelse til banken, der vil tage stilling i dit konkrete tilfælde.
Låner du 40.000 kr. med tilbagebetaling over 5 år som privatlån uden sikkerhed hos Sydbank skal du betale etableringsomkostninger på 816 kr. Med samlede kreditomkostninger på 9.924 kr. – 20.400 kr. skal du i alt betale 49.924 kr. – 60.400 kr. tilbage på sådan et lån. Det svarer til ÅOP på 9,1 % – 18,3 % og du vil skulle lægge en ydelse hver 3. måned på 2.496 kr. – 3.020 kr.
Du kan få et lån på særlige vilkår som en del af den produktpakke, der er rettet mod 18-29 årige kunder i banken. Det kaldes Forbrugslån 18/29. Den årlige variable debitorrente er 7,71 % og der er intet oprettelsesgebyr.
Låner du 25.000 kr. som Forbrugslån 18/29 med tilbagebetaling over 5 år bliver de samlede kreditomkostninger 10.211 kr. Det samlede beløb, der skal betales tilbage, vil være 30.211 kr. og ÅOP er 7,7 %. Den kvartalsvise ydelse vil ligge på 1.5.11 kr.
En klassisk kassekredit, hvor du aftaler en kreditramme på en konto i Sydbank fås med en variabel årlig debitorrente på 8,24 % – 15,87 %.
Har du en kredit på 50.000 kr., som du udnytter fuldt ud som stående lån med tilbagebetaling efter 5 år vil de samlede kreditomkostninger inklusive et stiftelsesgebyr blive 21.400 kr. – 39.250 kr., svarende til ÅOP på 8,8 % – 16,5 %. Du skal betale en ydelse per kvartal på 1.020 kr. – 1.913 kr., som ikke inkluderer afdrag på lånet.
Der er også en kassekredit blandt de særlige produkter til aldersgruppen 18 til 29 år. Her er den årlige debitorrente 7,71 % og der er ingen stiftelsesomkostninger.
Har du en 18/29 Kassekredit på 25.000 kr., som du udnytter fuldt ud som stående lån med tilbagebetaling efter fem år vil de samlede kreditomkostninger blive 9.375 kr. svarende til ÅOP på 7,7 %. Der skal lægges en ydelse hvert kvartal på 469, der ikke inkluderer afdrag på lånet.
Man kan få et billån hos Sydbank til køb af såvel fabriksny som brugt bil. Du kan godt få lånet uden at have til udbetaling på bilen, men jo større udbetaling, du kan lægge og jo nyere bilen er, des lavere rente kan du få på lånet. Den årlige debitorrente ligger på 2,98 % – 7,82 %. Der er tale om et lån med variabel rente, så den kan bevæge sig op og ned i takt med det generelle renteniveau.
Hvis du tager et lån på i alt 200.000 kr. over 7 år til køb af en bil, hvor du selv betaler 20 % af købsprisen i udbetaling, vil du i alt skulle betale 236.505 kr. – 275.540 kr. tilbage. Det er inklusive etableringsomkostninger på 13.500 kr., og med kreditomkostninger på 36.505 kr. – 75.540 kr. bliver ÅOP 5,0 % – 10,0 %. Den månedlige ydelse vil for dette lån være på 2.816 kr. – 3.280 kr.
Der er ikke et særligt lån til elbil, campingvogn eller motorcykel, som dog også kan finansieres med et ordinært billån.
Hos Sydbank kan du få et kreditkort i form af Sydbank Mastercard, der fås i en række forskellige versioner med forskellige rejseforsikringsprodukter tilknyttet. Du kan få op til 40.000 kr. i kredit på disse kort rentefrit i op til 45 dage.
Hvis du gerne vil have en bank, hvor du kan få dækket alle dine behov inden for daglig økonomi, formueforvaltning, boligfinansiering og så videre og dertil gerne vil have en fysisk filial i nærheden er Sydbank måske den rette udbyder for dig. I hvert fald har de et bredt udvalg inden for faktisk alle bankprodukter til private og der ligger Sydbank-filialer spredt rundt i hele landet.
Som landets 3. største pengeinstitut er det en bank med en solid organisation og megen ekspertise at trække på. For nogen vil det måske også være en værdi i sig selv, at det er et dansk pengeinstitut.
Er det boligfinansiering, der er det afgørende område for dig, kan Sydbanks samarbejdspartner inde for realkredit gøre banken interessant for dig. De formidler nemlig realkreditlån for Totalkredit, der ikke bare er landets største af sin art, men også er blevet kåret som ”bedst i test” af Forbrugerrådets blad ”Tænk”.
Og du får lave renter på din boligfinansiering, hvis du samler boliglån for i alt over 2,5 mio. kr. Det er måske netop inden for låneprodukter relateret til boligen, at Sydbank har det bredeste og de bedste tilbud, selv om der også er mulighed for at få et bil- eller forbrugslån eller en kassekredit. Det er nok ikke det mest oplagte sted at henvende sig, hvis du blot er ude efter at finde et hurtigt og nemt forbrugslån.
Er du mellem 18 og 29 år kan du finde særligt attraktive tilbud hos Sydbank under produktgruppen ”18/29”.
Der er adskillige tusinde anmeldelser af Sydbank på Trustpilot og en stor del giver maksimumpoint – 5 stjerner. Det skal med, at der er en del kritik i anmeldelser fra begyndelsen af 2022 af bankens gebyrpolitik i forbindelse med indførelse af nogle nye gebyrer, selv om det overordnede billede er overvejende positivt.
Der er ikke mulighed for at søge lån hos Sydbank via online formularer på hjemmesiden. Uanset hvilke af de forskellige typer af lån, der tilbydes her, skal du tage kontakt til banken og/eller booke et møde med en rådgiver. Du kan gøre det ved at ringe til banken i deres ret lange åbningstid for telefonisk henvendelse (kl. 8.00 til 20.00 på alle ugens dage), og hvis du ringer inden 10.00 eller efter 17.00 skulle ventetiden være kortest. Eller du kan udfylde en særlig kontaktformular med dine kontaktoplysninger og mulighed for at kort beskrive, hvad henvendelsen handler om.
Du udfylder alle de obligatoriske felter og sender elektronisk, så vil du blive kontaktet – du kan i formularen markerer særlige tidspunkter på dagen, der passer dig bedst for en opringning fra bankens rådgiver.
Sydbank er blandt de største pengeinstitutter på det danske marked, og de har mere end 50 filialer spredt rundt i landet samt enkelte i det nordtyske område. De tilbyder de sædvanlige bankprodukter og -services til både erhvervsdrivende og privatkunder. Deres tilbud omfatter en række låne- og kreditprodukter, måske i særlig grad inden for boligfinansiering. Du kan låne til køb i eller i friværdi i helårsbolig, fritidsbolig og andelsbolig på forskellig måde hos Sydbank og de formidler realkreditlån for Totalkredit.
Det er ikke muligt at ansøge om lån direkte via hjemmesiden uden en kontakt til banken, og det er nok snarere en bank for dig, der vil samle hele eller det meste af din private økonomi hos dem end hvis du blot er på jagt efter et forbrugs- eller billån. Inden for boligfinansiering få man for eksempel også lavere renter, hvis man har samlet store boliglån hos Sydbank. Generelt når renten på for eksempel forbrugslån ifølge det oplyste hverken ned i den helt lave ned eller helt op blandt de aller højeste på markedet, men da det er en individuel kreditvurdering, der afgør, hvilken rente du bliver tilbudt på de forskellige lån er det ikke sige præcist.
Uanset hvilken type lån hos Sydbank, du måtte være interesseret i vil der blive foretaget en kreditvurdering, for det er lovpligtigt. Og er du under 18 år eller står du i RKI som dårlig betaler får du helt sikkert ikke et lån her.
Sydbank er et børsnoteret aktieselskab med et meget stort antal primært mindre aktionærer. Hovedkontoret ligger i Åbenrå, og Sydbank blev etableret i 1970 ved en sammenlægning af fire lokale banker, og dermed kan man sige, at banken i sin nuværende skikkelse ikke er blandt de helt gamle banker i Danmark.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse