arrow-menu

Beregn realkredit lån

Realkreditlån er obligationslån i fast ejendom, der udstedes af et af landets særlige realkreditinstitutter. Op til 80 % af boligens aktuelle værdi kan belånes med de relativt billige realkreditlån. Der er typisk tale om langfristede lån – 30 års løbetid vil være det normale – og man vil kunne vælge mellem forskellige produkter. For eksempel skal man tage stilling til, om man vil have fast eller variabel rente på lånet og om man ønsker afdragsfrihed i en periode – eventuelt i hele lånets løbetid.

Læs mere

Skrevet af: Pig Daddy

Bedømmelse

4.5/5
Totalkredit

Beregning af omkostningerne ved fire realkreditlån på 1.000.000 kr.

 

Der er en håndfuld realkreditinstitutter i Danmark, der udsteder obligationer til finansiering af lån til køb af fast ejendom for private. De samarbejder med forskellige banker og pengeinstitutter om betjening fra deres kunder inden for boligfinansiering.

 

Her følger fire eksempler på aktuelle realkreditlån, der alle er på 1.000.000 kr. med en løbetid på 30 år.

  • Totalkredit, fast rente på 3 %, ingen afdragsfrihed, kurs 98,1, hovedstol 1.017.000 kr.:
    Debitorrente: 3,03 %, bidragssats: 0,74 %, renter og bidrag i alt: 658.962 kr., etablering af lånet: 28.061 kr., ÅOP 4,19 %, månedlig ydelse før skat: 4.915 kr.

 

  • Totalkredit F-kort, ingen afdragsfrihed, kurs 100,04, hovedstol 997.000 kr.:
    Debitorrente: 0 %, bidragssats: 0,9 %, renter og bidrag i alt: 132.076 kr., etablering af lånet: 27.720 kr., ÅOP 1,06 %, månedlig ydelse før skat: 3.487 kr.

 

  • Totalkredit, fast rente på 3 %, afdragsfrihed i 10 år, kurs 97,23, hovedstol 1.026.000 kr.:
    Debitorrente: 3,03 %, bidragssats: 1,06 %, renter og bidrag i alt: 847.526 kr., etablering af lånet: 28.178 kr., ÅOP 4,39 %, månedlig ydelse før skat: 3.473 kr.

 

  • Totalkredit F-kort, afdragsfrihed i 10 år, kurs 100,04, hovedstol 997.000 kr.:
    Debitorrente: 0 %, bidragssats: 1,22 %, renter og bidrag i alt: 207.478 kr., etablering af lånet: 27.720 kr., ÅOP 1,19 %, månedlig ydelse før skat: 1.018 kr.

 

Totalkredit er landets største realkreditinstitut, som mange banker samarbejder med. Derfor er eksemplerne der fra. Det er meget de samme produkter, du finder hos alle realkreditinstitutterne, men bidragssatserne kan være noget forskellige fra sted til sted.

Du finder låneberegnere på udbydernes hjemmeside.

Bedømmelse

4.5/5
Totalkredit
Anmeldelse

Kursen på realkreditobligation og betydningen for dit lån

 

Det er sådan med realkreditlån, at de som nævnt er baseret på udstedelse og salg af obligationer til investorer, der vil placere deres penge et sikkert sted. Realkreditstrukturen og pantet i fast ejendom gør realkreditobligationer betragtes som en af de mere sikre investeringer. Men eftersom realkreditobligationerne omsættes på et effektivt, frit og gennemskueligt marked, vil prisen på dem afgøres af udbuddet og efterspørgslen. Prisen på en obligation er det samme som kursen, der typisk vil ligge lidt under 100. Er kursen på obligationer 95 får du 95 % af det beløb, du forpligter dig til at betale i hånden som lån. Låner du 1.000.000 kr. til kurs 95 får du 950.000 kr. men skylder 1.000.000 kr. groft sagt. Som det ses af eksemplerne, er lånets hovedstol på de fastforrentede lån over 1.000.000 kr., og det skyldes at kursen er under 100 og derfor må der tage et større lån for rent faktisk at have 1.000.000 kr. til rådighed som låntager.

Pig Daddy

Del denne artikel: