arrow-menu

Realkredit lån kurs

I Danmark har vi realkreditsystemet, der er en hjørnesten i boligfinansiering her til lands og giver almindelige boligkøbere adgang til relativt sikre lån, samtidig med at investorer får adgang til langsigtede sikre investeringersmuligheder. I modsætning til for eksempel banklån baseres et realkreditlån på, at et af landets realkreditinstitutter udsteder obligationer på låntagerens vejene med sikkerhed i fast ejendom og sælger disse obligationer på et marked. Pengene, der kommer ind ved salget af obligationerne finansiere lånet og udbetales til låntageren. Der kan både være tale om finansiering af nykøb af en ejendom eller udvidelse af et eksisterende lån i en ejendom med tilstrækkelig friværdi. Op til 80 % af en boligs værdi kan belånes med realkreditlån, ved boligkøb må resten finansieres ved kontant udbetaling samt et banklån med sikkerhed i boligen.

Læs mere

Skrevet af: Pig Daddy

Fastsættelse af kursen på realkreditobligationer

 

Som nævnt finansieres realkreditlånet ved udstedelse af obligationer på det ønskede lånebeløb. En obligation er en forpligtelse på et lånt beløb, en ”I-owe-you”-seddel, populært sagt med en pålydende rente. Der er fire-fem danske realkreditinstitutter, der står for at udstede sådanne papirer og de samarbejder hver især med forskellige banker. Disse obligationer sættes til salg på et frit marked, hvor det først og fremmest er institutionelle investorer som pensionskasser, der køber dem. Realkreditobligationer betragtes som sikre papirer, fordi der er sikkerhed for pengene i fast ejendom og derfor kan obligationerne sælges til pæne kurser. Realkreditlånene fås både som fastforrentede lån med forskellige pålydende rentesatser og med variabel rente, med løbetider på 10, 20 eller 30 år og med mulighed for afdragsfrihed i en vis periode. Da efterspørgslen på de forskellige lån ikke er ens, er der også forskelle på kurserne på dem.

 

Mulighed for fastkursaftale

 

Da der er tale om et frit marked kan man ikke på forhånd garantere en kurs på obligationerne, når man indgår en aftale om et realkreditlån. Det afhænger ganske simpelt af udbud og efterspørgsel. Det betyder, at man i det øjeblik man skriver under på låneaftalen har forpligtet sig til at betale et bestemt beløb tilbage, for eksempel 2 mio. kr. Men det er kursen, der afgør, hvor mange penge man reelt får udbetalt. Lidt forsimplet stillet op vil optagelsen af et realkreditlån på 2 mio. kr. til kurs 90 betyde, at man får 1,8 mio. kr. udbetalt – men skylder 2 mio. kr. For at gardere sig mod at tabe for store beløb ved et kursfald fra indgåelsen af låneaftalen til obligationerne er solgt indgår låntagere nogle gange en aftale med realkreditinstituttet om at lægge den aktuelle kurs til grund, uanset at den efterfølgende falder. Det kaldes en fastkursaftale og kreditforeningen vil kræve sig betalt med et mindre fradrag i kursen, aktuelt vil det typisk ligge på omkring 0,3 point.

 

Kurser på forskellige typer af realkreditlån

 

Det er almindeligt kendt at vi er inde i en periode med historisk billige realkreditlån. Ser vi på forskellige produkter fra de danske udbydere ligger kurserne generelt her i begyndelsen af 2022 på 95 – 98. Du kan altid finde helt dugfriske kurser på realkreditinstitutternes hjemmeside. Et udpluk af kurser på diverse produkter fra et par forskellige realkreditinstitutter giver et indtryk, men det er et øjebliksbillede, som hurtigt ændrer sig.

Realkredit Danmark har i skrivende stund et 1,5 % 30-årigt lån med fast rente til omkring kurs 97 og et tilsvarende afdragsfrit lån til omkring kurs 96. Et lån med 20 års løbetid til 1 % i rente handles ligeledes omkring kurs 96.

Totalkredit har også et 30-årigt realkreditlån til 1,5 % i rente, og kursen er stort set den samme som for Realkredit Danmarks vedkommende – omkring 97. Et tilpasningslån, der mens disse ord skrives fås hos Totalkredit med renter omkring 0 %, ligger tæt på kurs 100.

Det er naturligt, at kurserne for ensartede produkter fra forskellige kreditforeninger ligger meget tæt på hinanden. De sælges jo på det samme marked til den samme kreds af ”kunde”, og der er tale om et meget gennemsigtigt og effektivt frit marked, så derfor er prisdannelsen også særdeles effektiv. 

  • 30-årigt realkreditlån, 1,5 % fast rente med afdrag, Realkredit Danmark: kurs 97
  • 30-årigt realkreditlån, 1,5 % fast rente afdragsfrit, Realkredit Danmark: Kurs 96
  • 30-årigt realkreditlån, 1,5 % fast rente med afdrag, Totalkredit: kurs 97

Pig Daddy

Del denne artikel: