arrow-menu

Lån og spar bank overførsel

Det at flytte peneg fra en konto til en anden, hvad enten det nu er din egen eller en andens konto, du overfører til, er en af dagligdags bankforretninger, som du nemt kan klare hjemme fra via netbank hos Lån og Spar Bank.

Læs mere

Skrevet af: Piggyy

Bedømmelse

4.4/5
Lån og Spar Bank

Studerende ? Tjek Lån og Spar Banks attraktive studiekonto!

Overførsel af penge via netbank

 

På lån og Spar Bank netbank er det let at føre penge over fra en af dine konti til en anden. Det kan være, at du skal overføre et beløb fra din lønkonto til en budgetkonto eller en opsparingskonto, eller måske har du en fælles konto med din samlever, hvor i hver især overfører penge til en fælles husholdningskonto. Det klarer du på din netbank inde under ’konti, kort og betalinger’. Der finder du menupunktet ’overførsel’ og kan markere hvorfra, hvortil og hvor meget, du vil have overført. Hvis du skal overføre til en konto i en anden bank end Lån og Spar Bank gøres det også nemt. Du indtaster blot registrerings- og kontonummeret på modtagerkontoen – registreringsnummeret fortæller man, hvilken bank, modtagerens konto er i.

 

Faste månedlige overførsler

 

Der er andre typer af overførsler, end at føre fra en af dine egne konti til en anden af dine egne konti. Det kan være, at du ønsker at oprette en fast tilbagevendende betaling – eventuelt via betalingsservice – eller at foretage overførsler til en konto en bank i udlandet.

 

Hvis du skal lave en fast månedlig overførsel, hvad enten det er til din egen konto eller en andens , gøres det under menupunktet ‘Betalingsservice og Budget’ i netbanken. Her skal du vælge ‘Opret fast overførsel¨, hvor du indtaster nummeret på den konto, du overfører fra og den konto, der skal overføres til, samt det beløb, du vil have overført. Her fastsætter du desuden betalingsfrekvens og dato for de første overførsel. Og du har mulighed for at skrive en kort besked til modtageren af overførslen.

 

Ændring af en fast overførsel

 

Det kan være, at du har behov for at ændre i en fast overførsel – måske vil du ændre beløbet. Det gøres nemt i menuen ‘Betalingsservice og Budget’ i netbanken. Her skal du vælge ‘Faste overførsler’, hvor du får en oversigt over dine faste overførsler. Ud for den af dem, du gerne vil ændre, skal du klikke på ‘Vis/Ret’. Det kommer ind på et skærmbillede med detaljerne om den betaling, og i menuen ‘Funktion’ skal du vælge ‘Ændre betalingsaftale’. Her kan du så ændre det der skal ændres.

 

Hvis du helt skal slette e af dine faste overførsler klikker du på blyantsikonet ud for den betalingsaftale, det drejer sig om. Du vil få vist et skærmbillede med detaljerne om den betaling, og i menuen ‘Funktion’ vælger du så ‘Slet BS-aftale’. Når du har godkendt det med dit NemID er sletningen gældende.

 

Overførsler fra udlandet

 

Hvis du er i den situation, at du skal have overført penge fra udlandet eller skal overføre penge til en konto i en bank i udlandet skal du bruge dit IBAN-nummer og bankens SWIFT/BIC-adresse. IBAN er den internationale måde at skrive dit kontonummer på, mens SWIFT/BIC-adressen fortæller hvilken bank du er kunde i. SWIFT og bankens BIC-adresse er det samme. Du kan se dit IBAN-nummer i netbanken under dine kontovilkår, og Lån og Spar Banks SWIFT/BIC-adresse er LOSADKKK.

 

Du går ind i din kontooversigt og vælger den konto, du vil overføre pengene fra eller modtage pengene på.

 

Klik på de tre røde prikker til højre for saldoen og vælg punktet ‘Kontovilkår’. Her kan du finde IBAN-nummeret for kontoen.

Piggyy

״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

Del denne artikel: