arrow-menu

Djurslands Bank Anmeldelse

Djurslands Bank er en lokalt forankret bank for både private kunder og erhvervskunder med filialer på Djursland samt i Randers og Århus. Det er en klassisk full service bank med produkter, der dækker de daglige transaktioner samt boligfinansiering og andre lån, kreditter, pension, investering og lignende finansielle tjenester. De lægger vægt på at være en personlig bank og søger på den måde at profilere sig som noget andet end de nyere internetbanker uden fysiske filialer.

Læs mere

Skrevet af: Piggyy

Verified by:

Author

djurslandsbank - logo
4.6/5

Piggyy bedømmelse

Djurslands Bank
  • Boliglån/kredit

    4.5/5

  • Prioritetslån

    3.5/5

  • Andelsboliglån/kredit

    4.3/5

  • Kolonihavelån

    4.4/5

  • Energilån

    4.3/5

    • Billån/kredit

      4.4/5

    • Grønt billån

      4.3/5

    • Privatlån

      3.7/5

    • Kassekredit

      4.9/5

    Kontakt- og praktisk information

     

    • Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 10.00 til kl. 16.00, torsdag dog til kl. 17.00. (alle dage kl. 8.00 til kl. 18.00 efter aftale) 
    • Telefon: 86 30 30 55
    • Mailadresse: hov[email protected]
    • Adresse: Torvet 5, 8500 Grenaa
    • CVR-nummer: 40713816
    • Ejerskab: Djurslands Bank er et aktieselskab, der er børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Aktierne er fordelt mellem godt 20.500 mindre aktionærer. Djurslands Bank opstod i 1965 ved en fusion mellem fire lokale banker.

     

    Hvilke lån og andre ydelser tilbyder Djurslands Bank?

    Hos Djurslands bank finder du finansielle produkter for private bankkunder inden for konti, kort, og daglig økonomi generelt, samt opsparing, pension, investering, boligfinansiering og forskellige typer af lån i det hele taget. Desuden servicerer Djurslands Bank erhvervskunder med løsninger inden for driftsøkonomi, finansiering (for eksempel leasing af maskiner) med videre.

     

    Inden for lån og kredit til private finder du

    • Boliglån/kredit
    • Prioritetslån
    • Andelsboliglån/kredit
    • Kolonihavelån
    • Energilån
    • Billån/kredit
    • Grønt billån
    • Privatlån
    • Kassekredit

     

    Bolig- og andelsboliglån fås også som kreditter, der har karakter af kassekredit med sikkerhed i ejendom/andel, men ikke er et annuitetslån.

     

    Inden for realkreditlån samarbejder Djurslands Bank med Totalkredit, der er landets største realkreditinstitut.

     

    Visse af produkterne tilbydes på særlige vilkår til unge mellem 18 og 29 år.

     

    Boliglån og prioritetslån

    Ønsker du hjælp til finansieringen ved køb af ny bolig eller vil du gerne have et lån i din boligs friværdi, så har Djurslands bank forskellige løsninger ud over et realkreditlån, som de formidler for Totalkredit.

     

    De tilbyder boliglån og boligkreditter med sikkerhed i såvel fritidshus som helårsbolig.

     

    Et prioritetslån er bankens pendant til realkreditlånet og du kan få denne type lån mod sikkerhed i op til 80 % af boligens værdi, når du lægger realkreditlån og prioritetslån sammen. Det er et sikkert lån for banken og derfor billigt i renter, men ikke helt så billigt som realkredit – på den anden side kan anse det for at være mere fleksibelt. Hos Djurslands Bank tilbyder man prioritetslån med løbetid på op til 30 år med mulighed for afdragsfrihed i ti år. Den variable årlige debitorrente ligger nu på 1,91 % – 3,03 %.

     

    • Hvis du tager et prioritetslån hos Djurslands Bank på 500.000 kr., som du betaler tilbage over 30 år, skal du betale et oprettelsesgebyr på 18.330 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 181.196,46 kr. – 287.913,75 kr. og du kommer i alt til at betale 681.196,46 kr. 787.913,75 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 2,2 % – 3,3 %.
    • Hvis du tager et prioritetslån hos Djurslands Bank på 2.000.000 kr., som du betaler tilbage over 30 år, skal du betale et oprettelsesgebyr på 40.330 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 681.430,36 kr. 1.101.505,39 kr. og du kommer i alt til at betale 2.681.430,36 kr. 3.101.505,39 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 2,1 % – 3,2 %. 

     

    Et boliglån kan tages i banken som et supplement til realkredit- og prioritetslån. Her kan du belåne spændet mellem 80 % og 95 % af boligens værdi, som banken vurderer den. Ligesom de to lånetyper tilbydes boliglån hos Djurslands Bank med en løbetid på op til 30 år og den årlige debitorrente, der er variabel, vil ligge mellem 3,70 % og 8,77 %. 

     

    Hvis du tager et boliglån hos Djurslands Bank på 500.000 kr. med en tilbagebetaling over 30 år skal du betale et oprettelsesgebyr på 23.330,00 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 360.688,10 kr. – 940.388,85 kr. og du kommer i alt til at betale 860.688,10 kr. – 1.440.388,85 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 4,1 % – 9,3 % og du skal betale en ydelse hver måned på 2.390,69 kr. – 4.001,97 kr.

     

    Boliglånet fås også som en kredit i stedet for som annuitetslån. En såkaldt boligkredit er en kassekredit med sikkerhed i boligen.

     

    Har du en boligkredit på 500.000 kr. som du udnytter maksimalt som et stående lån med tilbagebetaling efter 10 år bliver de samlede omkostninger 173.699,60 kr. – 303.411,60 kr. inklusiv etableringsomkostninger til bank og det offentlige på 18.330 kr. I alt kommer du til at skulle betale 673.828,40 kr. – 803.411,60 kr. tilbage. ÅOP: 3,5 % – 6,1 %.

     

    Øvrig boligfinansiering

    Ved siden af lån knyttet til en helårs ejerbolig har Djurslands bank et par andre produkter inden for finansiering af bolig.

     

    Skal du have finansieret købet af en andelsbolig eller vil du låne i friværdien i din andelsbolig kan du få et andelsboliglån hos Djurslands Bank med en løbetid på op til 30 år med en kvartårlig rentefremskrivning og du kan låne op til 100 % af værdien på andelsbeviset. Den variable årlige debitorrente ligger på 2,78 % – 5,88 %.

     

    Hvis du tager et andelsboliglån hos Djurslands Bank på 500.000 kr. med en løbetid på 30 år skal du betale et oprettelsesgebyr på 19.830 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 263.377,48 kr. – 588.833,65 kr., og du kommer i alt til at betale 763.377,48 – kr. 1.088.833,65 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 3,1 % – 6,3 % og du skal betale en ydelse hver måned på 2.120,30 kr. – 3.024,51 kr.

     

    Lige som med boliglånet kan andelsboliglånet også have form af en kassekredit, et produkt kaldet andelsboligkredit.

     

    Har du en andelsboligkredit på 500.000 kr. som du udnytter maksimalt som et stående lån med tilbagebetaling efter 10 år bliver de samlede omkostninger 201.770,00 kr. – 357.720,00 kr. inklusiv etableringsomkostninger til bank og det offentlige på 19.830 kr. I alt kommer du til at skulle betale 701.770 kr. – 857.720 kr. tilbage. ÅOP: 4,0 % – 7,2 %.

     

    Er det en kolonihave, du har kig på, kan du tage et særligt kolonihavelån hos Djurslands bank til finansiering af købet. Du kan få 20 års løbetid og den årlige variable debitorrente ligger på 5,09 % – 8,24 %. Lånet gives mod sikkerhed i kolonihaven.

     

    Hvis du tager et kolonihavelån hos Djurslands Bank på 250.000 kr. med løbetid på 20 år, skal du betale et oprettelsesgebyr på 14.922 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 168.862,02 kr. – 279.708,02 kr. og du kommer i alt til at betale 418.862,02 kr. – 529.708,02 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 5,8 % – 9,1 % og du skal betale en ydelse hver måned på 1.745,40 kr. – 2.207,18 kr.

     

    Vi du låne penge til en energirenovering af din bolig og har du friværdi i boligen kan du tage et såkaldt energilån hos Djurslands bank. Det er et boliglån til en særligt lav årlig debitorrente på 2,98 % som gives mod sikkerhed i fast ejendom.

     

    Hvis du tager et energilån hos Djurslands Bank på 250.000 kr. skal du betale et oprettelsesgebyr på 8.130,00 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 91.803,54 kr. og du kommer i alt til at betale 341.803,54 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 3,3 % og du skal betale en ydelse hver måned på 1.424,23 kr.

     

    Billån

    Hvis det drejer sig om bilkøb kan du finde flere forskellige produkter hos Djurslands Bank.

     

    Du kan få et helt almindeligt billån hos Djurslands Bank til en årlig variabel debitorrente på 2,07 % – 7,76 % med en løbetid på op til 7 år med månedlig rentefremskrivning. Køber du brugt trækkes bilens alder fra i den maksimale mulige løbetid på lånet – køber du en 5 år gammel bil skal lånet betales tilbage på maksimalt 4 år. Der er ikke krav om et specielt udbetalingsbeløb, men det giver laver rente, hvis du kan lægge en større udbetaling på bilen. Der tages pant i bilen.

     

    Hvis du tager et billån hos Djurslands Bank på 200.000 kr. med tilbagebetaling på 7 år, skal du betale et oprettelsesgebyr på 14.050 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 29.957,96 kr. – 75.785,94 kr. og du kommer i alt til at betale 229.957,96 kr. – 275.785,94 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 4,1 % – 10,1 % og du skal betale en ydelse hver måned på 2.737,56 kr. – 3.283,13 kr.

     

    Du kan også få et lån til en bil som en bilkredit, der minder om en kassekredit med pant i bilen. Du kan også her låne hele bilens værdi samt ekstraudstyr. Du kan havde det som stående lån i højest 7 år med månedlige betalinger, der dækker omkostningerne på kreditten. Eller du kan betale et større beløb af – uden at kreditmaksimum bliver lavere.

     

    Har du en bilkredit med en ramme på 200.000 kr. som du udnytter maksimalt som et stående lån med tilbagebetaling efter 7 år, bliver de samlede omkostninger 51.759,92 kr. – 81.888,24 kr. inklusiv etableringsomkostninger til bank og det offentlige på 14.264 kr. I alt kommer du til at skulle betale 251.759,92 kr. – 281.888,24 kr. tilbage. 

     

    Er det en elbil eller en brint- eller plugin hybrid-bil, du gerne vil købe, kan du få et særligt attraktivt grønt billån hos Djurslands Bank. Renten og etableringsomkostningerne er lavere, men ellers er vilkårene de samme som ved det konventionelle billån: Det skal tilbagebetales over maksimalt 9 år minus bilens alder og der tages pant i bilen. Den årlige variable debitorrente ligger mellem 1,51 % og 2,53 %.

     

    Hvis du tager et grønt billån hos Djurslands Bank på 200.000 kr. med tilbagebetaling i løbet af 7 år med månedlig rentefremskrivning, skal du betale et oprettelsesgebyr på 8.375 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 19.636,33 kr. – 27.355,62 kr. og du kommer i alt til at betale 219.636,33 kr. – 227.355,62 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 2,7 % – 3,8 % og du skal betale en ydelse hver måned på 2.614,68 kr. – 2.706,63 kr.

     

    Privatlån, kassekredit mv

    Drejer det sig om lån mere generelt til privatforbrug eller uventede udgifter er der også mulighed for at låne penge eller får kredit i Djurslands Bank uden at stille nogen sikkerhed.

     

    Hvis du tager et privatlån hos Djurslands Bank vil den variable årlige debitorrente ligge på 2,78 % – 16,70 %, afhængig af bankens vurdering af din kreditværdighed. Det er et annuitetslån uden sikkerhedsstillelse, som du kan benytte til anskaffelse eller udgifter af alle mulige slags.

     

    Hvis du tager et privatlån hos Djurslands Bank på 40.000 kr. med tilbagebetaling i løbet af 5 år med kvartårlig rentefremskrivning, skal du betale et oprettelsesgebyr på 2.860 kr. De samlede kreditomkostninger bliver 5.915,84 kr. – 21.909,65 kr. og du kommer i alt til at betale 45.915,84 kr. – 61.909,65 kr. tilbage. Det svarer til ÅOP på 5,7 % – 20,4 % og du skal betale en ydelse hver måned på 765,26 kr. – 1.032,00 kr.

     

    Hos Djurslands Bank kan du også få en kassekredit knyttet til en konto i banken. Den tilbydes med en årlig variabel debitorrente på mellem 7,19 % og 16,70 % og stiftelsesomkostninger på 1.000 kr.

     

    Har du en kassekredit med en ramme på 50.000 kr. hos Djurslands Bank som du udnytter maksimalt som et stående lån med tilbagebetaling efter 5 år, bliver de samlede omkostninger 18.850,00 kr. – 41.162,80 kr. I alt kommer du til at skulle betale 68.850,00 kr. – 91.162,80 kr. tilbage. 

     

    Er du mellem 18 og 29 år kan du få en kassekredit tilknyttet din UngplusKonto uden at det koster noget i oprettelse. Den variable årlige debitorrente er 4,06 % – 13,10 %. Er du studerende kan du få kassekreditten til din UngplusStudie konto til en rente på 6,1 % uden oprettelsesgebyr.

     

    Er du interesseret i kreditkort, så tilbyder Djurslands Bank Mastercard, hvor der er op til 45 dages rentefri kredit. Mastercard fås i forskellige versioner med og uden rejseforsikring tilknyttet.

     

    Hvorfor vælge denne bank?

     

    Leder du efter en lokalt forankret bank med fysiske filialer i området omkring Djursland, Århus eller Randers, så er Djurslands Bank en af mulighederne. Du kan vælge denne bank, hvis du gerne vil have en personlig kontakt og en regulær relation til banken frem for blot at klare alting anonymt som man gør det i en 100 % internetbaseret bank. Der findes dog også en netbanksløsning hos Djurslands bank, men det er ikke det, de profilerer sig på og dyrker.

     

    Det er i høj grad også en bank for dig, der leder efter et sted at samle dine daglige bankforretninger, boligfinansiering opsparing og så videre. Du kan for eksempel få lån inden for en række forskellige kategorier, ikke mindst bil- og boligfinansiering, som altid fylder meget i budgettet i en husholdning. Hvis boligfinansiering er et vigtigt område for dig, så kan Djurslands bank være interessant på grund af samarbejdet med Totalkredit, der er et særdeles populært og velrenommeret realkreditinstitut. 

     

    Er du mellem 18 og 29 år finder du et særligt fordelsprogram i Djurslands Bank, og hvis du står over for at købe en bil tilbyder de flere forskellige løsninger til finansiering, for eksempel et særligt fordelagtigt elbillån.

     

    Der er ikke forfærdeligt mange anmeldelser af Djurslands Bank på Trustpilot og de, der er, ligger i begge ender af skalaen, så det er svært at uddrage noget af. Noget af kritikken relaterer sig til overgangen fra NemID til MitID, som er et forbigående problem.

     

    Hvordan søger man om et lån hos Djurslands Bank?

     

    Det er generelt sådan hos Djurslands bank, at du skal kontakte banken og/eller booke et møde, hvis du vil være kunde der i et eller andet omfang. Du kan ikke søge om lån eller andet direkte via hjemmesiden. 

    1
    djurslands 1

    Du kan selvfølgelig møde op i en filial eller ringe, hvis du gerne vil i kontakt med banken, men du kan også benytte kontaktformularen på bankens hjemmeside. Du skal blot angive navn og kontaktoplysninger, og du kan angive et tidspunkt i dagtimerne, hvor du bedst kan kontaktes, ønske til mødedato i banken, samt om du vil ringes op eller modtage en mail og hvad du er interesseret i at tale med en bankrådgiver om

    2
    djurslands 2

    Du skal også markere, om du henvender dig som privat eller erhvervskunde, og om du eventuelt er kunde i forvejen. Drejer det sig om boligfinansiering, er det delvist det samme skema, dog med noget færre felter.

    3
    djurslands 3

    Drejer det sig specifikt om et billån kan du benytte billånsberegneren og i forlængelse af det sende en besked med ønsket om at drøfte et helt specifikt billån via en billåns kontaktformular, der ser sådan her ud.

    4

    Uanset hvilken af de forskellige kontaktformularer, du benytter, er essensen, at du angiver navn og kontaktoplysninger, så du kan blive kontaktet af en rådgiver fra banken med henblik på videre ekspedition af dine forespørgsler og eventuelt aftaler et fysisk møde i banken. Jo flere oplysninger, du kan give i kontaktformularen, des bedre forberedt kan bankrådgiveren, der kontakter dig, naturligvis være.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvilke ydelser tilbyder Djurslands Bank?

    Du finder en række produkter inden for daglig økonomi, finansiering af ejendom og bil samt øvrige bankprodukter og tjenester for private kunder og erhverv.

    Hvordan får jeg et lån her?

    Uanset hvilken type af lån eller andet du ønsker at ansøge om hos Djurslands Banks, så skal du kontakte banken. Det kan du gøre ved hjælp af en kontaktformular på hjemmesiden, hvor efter du vil blive kontaktet af banken.

    Kan man få et særligt lån til elbil her?

    Ja. Du kan få lån til såvel benzin/dieselbil som til elbil, brint- og plugin hybrid bil.

    Kan jeg få et lån her, hvis jeg står i RKI?

    Nej, det kan ikke lade sig gøre.

    Hvor gammel skal jeg være for at kunne låne penge hos Djurslands bank

    Du skal være fyldt 18 år.

    Bliver der foretaget en kreditvurdering, når jeg ansøger om et lån her?

    Ja, det er et lovkrav, at långiveren foretager en kreditvurdering inden långivning.

    Kan jeg fortryde, når jeg har sagt ja til et lånetilbud hos Djurslands Bank?

    Ja, du har 14 dages fortrydelsesret, selv om du har sagt ja til lånet.

    Koster det noget at søge om lån hos Djurslands Bank?

    Nej, det at sende ansøgningen er gratis og uforpligtende.

    Har denne bank fysiske filialer i hele landet, hvor jeg kan henvende mig personligt?

    Nej, alle bankens filialer ligger i området Randers – Århus – Grenå.

    Hvem ejer Djurslands Bank?

    Det er et børsnoteret aktieselskab, der ejes af ca. 20.500 aktionærer.

    Kort opsamling og vurdering

     

    Djurslands Bank er en klassisk fuld service bank for private kunder og erhvervsdrivende med lokal forankring og fysiske filialer på Djursland og i de nærmeste større byer.

     

    De tilbyder alle de bankprodukter, man som husholdning typisk har brug for, for eksempel inden for daglig økonomi, konti, opsparing, pension, investering samt inden for bil- og boligfinansiering samt andre former for lån og kredit. Du finder for eksempel et særligt grønt billån, som på særligt favorable rentevilkår kan bruges til at finansiere køb af el-, brint – og plugin hybrid-bil. Du kan også låne til både helårs ejerbolig, kolonihave og andelsbolig. Inden for realkredit samarbejder Djurslands bank med Totalkredit.

     

    Djurslands Bank søger at profilerer sig på nærhed, stabile relationer og personlig kontakt, så du kan ikke ansøge om for eksempel et forbrugslån med hurtig udbetaling via bankens hjemmeside uden at kontakte en medarbejder på den ene eller den anden måde. For eksempel kan du udfylde en kontaktformular på hjemmesiden, hvorefter du inden for kort tid vil blive kontaktet af en medarbejder. 

     

    Djurslands Bank er nok mere en løsning for dig, der søger en bank, hvor du samler alle eller de fleste af dine bankforretninger og som bor i lokalområdet, end det er et sted, hvor man plukker et enkelt låneprodukt. Men for eksempel det grønne billån er ret billigt og konkurrencedygtigt, skal det siges. Er du endnu ikke fyldt 18 år, eller er du registreret i RKI, får du dog ikke lån her under nogen omstændigheder, og uanset hvilke typer af lån, du er interesseret i vil du blive kreditvurderet. For unge mellem 18 og 29 år tilbyder banken et særligt fordelsprogram.

     

    I sin nuværende skikkelse opstod Djurslands Bank i 1965 ved sammenlægningen af fire lokale pengeinstitutter, og det er i dag et børsnoteret aktieselskab, der ejes af lidt over 20.000 mindre aktionærer – hvoraf mange sikkert også er kunder i banken.

    Piggyy

    ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

    content table close

    Piggyy

    ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

    content table close

    Piggyy

    ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates