arrow-menu

Lån og Spar Bank

Lån og Spar er en dansk full service bank for private og erhvervskunder, og der er tale om en af landets større banker. Der findes lidt over 20 fysiske filialer rundt i landet, hvor af lidt over halvdelen ligger i det københavnske område. Banken blev oprindeligt grundlagt som en sparekasse af en gruppe funktionærer, akademikere og embedsmænd tilbage i 1880, men fra 1990 har det været en bank under det nuværende navn.

Læs mere

Skrevet af: Piggyy

Verified by:

Author

LSB
4.4/5

Piggyy bedømmelse

Lån og Spar Bank
  • Forbrugslån

    4.4/5

  • Billån

    4.5/5

  • Boliglån

    5/5

  • Kassekredit

    4.5/5

  • Indlånskonti

    4.6/5

    • Opsparingsprodukter

      4.2/5

    • Pensionsprodukter

      4.5/5

    • Invesering

      3.9/5

    • Visa/Dankort

      4.2/5

    • Master Card

      4.3/5

      Studerende ? Tjek Lån og Spar Banks attraktive studiekonto!

      Kontakt- og praktisk information

       

      • Åbningstider (Rådgivningscentre): Personlig henvendelse hverdage fra kl. 10.00 til kl. 16.00, torsdag dog fra kl. 10.00 til kl. 18.00. Telefonisk henvendelse mulig fra kl. 9.00.
      • Åbningstider (kundeservice): Hverdag fra kl. 9.00 til kl. 18.00, fredag dog til kl. 17.00.
      • Åbningstider (erhverv): Telefonisk henvendelse alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 16.00.
      • Telefon (kundeservice): 33 78 20 00
      • Mailadresse: [email protected]
      • Hovedadresse i Danmark: Højbro Plads 9-11, 1200 København K
      • CVR-nummer: 13538530
      • Ejerskab: Lån og Spar Bank A/S blev i 1994 til et bankaktieselskab, dog kun med 30 % af aktierne i frit omløb, og de er i dag noteret på NASDAQ. Banken ejes af en række fagforeninger og institutionelle investorer samt en lille gruppe af private investorer.

       

      Hvilke lån og andre ydelser tilbydes

       

      Lån og Spar Bank tilbyder alle de gængse typer af lån, man finder i full service banker: Boligfinansiering (sommerhus, ejer- og andelsbolig samt lån i friværdi), billån (konventionelle såvel som ”grønt”), lån til motorcykel, campingvogn eller båd, generelle privat- eller forbrugslån, kassekredit og diverse konti med tilknyttet mulighed for kredit. 

       

      Kreditforeningslån i samarbejde med Totalkredit

      Hvis du skal købe en bolig til 2,5 mio. kr. kan du optage et realkreditlån på 2 mio. kr. Vælger du et fastforrentet 30-årigt lån er renten nu (januar 2022) 1,5 % og den såkaldte bidragssats – en form for administrationsgebyr – er på 0,74 % per år. Med en kurs på ca. 97,5 % skal du optage et lån på 2.000.050 kr. Du kommer til at betale ca. 2.800.000 kr. tilbage, og dermed har du betalt ca. 750.000 kr. i omkostninger, omregnet til ÅOP bliver det 2,63 %. De samlede omkostninger ved oprettelsen af lånet udgør 46.500 kr. med tinglysningsafgift til staten som den største post.

       

      Vælger du et realkreditlån med variabel rente er debitorrenten faktisk i skrivende stund en smule negativ, – 0,32 %. Da du skal betale en bidragssats på 0,9 % ender ÅOP dog en smule over 0, nemlig på 0,71 %. Det betyder, at du ved et lån på 2 mio. kr. kun betaler 167.000 kr. i renter og bidrag i løbet af lånets 30 års løbetid – men renten reguleres to gange årligt, og den kan derfor sagtens blive højere – det må vel endda forventes, selvom det er svært at spå om samfundsøkonomien, ikke mindst med en corona-krise i regnestykket. Afgifter til staten mv. er stort set de samme som ved optagelsen af det fastforrentede lån. Rentemax er en form for kombination af de to lånetyper, hvor renten kan variere op til et maksimalt niveau i en aftalt periode, mens man med et tilpasningslån kan få en fast rente i en aftalt periode på for eksempel 5 år ad gangen.

       

      Prioritetslån i ejerbolig

      Ud over de 80 % af boligens værdi, du kan låne som realkreditlån, kan du låne 15 % af værdien som et bank boliglån med pant i boligen. Lån og Spar Bank tilbyder bolig-prioritetslån med fast og variabel rente. Debitorrenten på sådan et lån med variabel rente er 2,98 % – 5,04 % og ÅOP er 3,35 % – 5,44 %. På et tilsvarende type lån med fast rente er tallene 4,52 % – 6,61 % 4,92 % – 7,04 % for henholdsvis debitorrente og ÅOP. Det er også muligt at få en såkaldt boligkonto med kredit, dvs. en kassekredit mod pant i boligen. Her er debitorrenten 10,92 % – men variabel.

       

      Prioritetslån i andelsbolig

      Det er også muligt at optage et lån mod pant i en andelsbolig hos Lån og Spar Bank, et produkt, de kalder AndelsPrioritet. Du kan belåne op til 95 % af andelens værdi. Ved variabel rente er debitorrenten 2,98 % – 5,04 % og ÅOP er 3,35 % – 5,44% og vælger du fast renter hedder det henholdsvis 4,52 % – 6,61 % og 4,92 % – 7,04 %.

       

      Billån

      Hos Lån og Spar kan du optage billån til renter, der går fra 6,95 % til 12 %, afhængig af, om du vælger et lån med fast eller variabel rente og om du beteler over eller under 20 % i udbetaling. Et billån med medlemsfordele fås med en rente på 2,95 % for et med variabel rente, og 5,45 % for fast rente. Et særligt ”grønt” billån til el- og plug-in hybridbil tilbydes medlemmer til en variabel rente på 1,25 %.

       

      Hvis du er kunde i Lån og Spar Bank, men ikke er medlem af de pågældende foreninger kan et regnestykke for et billån se sådan her ud: En bil til 250.000 kr. fra 2017, hvor du selv lægger 25.000 kr. i udbetaling og en løbetid på lånet på 6 år og en rente på 9,5 % giver en månedlig ydelse på 4.280 kr. og et samlet tilbagebetalt beløb på 308.000 kr. 

        

      Privat/forbrugslån

      Almindelige privat- eller forbrugslån tilbydes til renter fra 6,00 % til 16,25 for et lån på 40.000 kr. med tilbagebetaling over 5 år. Der er et oprettelsesgebyr på 2.500 kr. og ÅOP bliver 8,9 % – 20,6 %. Det ser attraktivt ud, men man skal nok være indstillet på en grundig kreditvurdering, så det kræver formodentlig, at man kan dokumentere en ret sund økonomi. Et særligt bådlån tilbydes til en rente på 10,5 % (variabel rente). Ved et bådlån på 250.000 kr. mod pant i båden er der 10.690 kr. i gebyrer, og afbetalt over 10 år bliver ÅOP 12,04 % på dette lån.

       

      Kassekredit og lignende

      Lån og Spar Bank tilbyder en række forskellige kassekreditlignende  produkter knyttet til de forskellige kontotyper i banken. På en lønkonto med kredit vil renten på udnyttelse af kreditten være mellem 9,5 % og 16,25 % og afhængig af udnyttelsesgraden vil det give ÅOP fra 11,3 % til 23,8 %. Er det produktet LSBung så hedder det 9,5 % til 13 % i rente og 9,84 % til 13,65 % uanset udnyttelsesgraden. På studiekontoen er renten på en tilknyttet kredit helt nede på 5 %, der bliver til ÅOP på 5,09 %.

       

      Lån og Spar Bank tilbyder som klassisk full service bank en række kreditprodukter og typer af lån. De mest attraktive vilkår får man som medlem af en af de fagforeninger, som banken samarbejder med. En række af lånetyperne kræver sikkerhed, men man kan også få et forbrugslån uden pant i noget. Man skal nok være indstillet på en skrap kreditvurdering for at få den type lån. Vilkårene for de forskellige typer af kassekreditter og lignende afhænger af, hvilken konto- og kundetype, du er.

       

      Hvorfor vælge denne udbyder

      Lån og Spar Bank er en mulighed for dig, der har behov for en bank, der tilbyder hele den gængse pakke af bankforretninger og services for private og/eller erhvervskunder. Er du udelukkende på jagt efter et nemt og hurtigt forbrugslån er det måske mindre oplagt, selvom du godt kan få for eksempel et billån hos Lån Og Spar Bank uden at flytte alle dine bankforretninger dertil. Der er praktiske og økonomiske fordele ved at samle alle sine lån og konti i samme bank, og hos Lån og Spar Bank er der særlige fordele for medlemmerne af den lange række af fagforeninger, de samarbejder med. Så hvis du er medlem af en af disse fagforeninger, kan det nok være værd at undersøge, om du kan få attraktive vilkår på lån hos Lån og Spar Bank. For eksempel kan man få billån til under 3 % i rente. Der er også særlige produkter rettet mod unge, som kan være værd at se nærmere på – en studiekonto med en debitorrente på ca. 5 % for eksempel. 

       

      Er du den type, som gerne vil kunne henvende dig i en fysisk filial af din bank, er Lån og Spar måske også noget for dig. De har i hvert fald afdelinger spredt rundt i landet ved siden af net- og mobilbank service. Det er måske også trygt at vide, at det er en dansk ejet bank med en meget lang historie.

       

      Til gengæld er brugernes bedømmelse af banken på Trustpilot overordnet set ikke så positiv, blandt andet ser der ud til at have været bøvl med netbank og med overgang fra nemID til mitID i 2021.

       

      Hvordan søger man om et lån hos Lån og Spar Bank

       

      Man kan ikke umiddelbart søge et lån hos Lån og Spar Bank via hjemmesiden. Det ser med andre ord ud til, at man er nødt til at booke et møde med en bankrådgiver, uanset hvilken type af lån man er interesseret i. Men det kan både være e fysiske møde i banken, et telefonmøde eller et online møde. Å bankens hjemmeside finder du adresserne på rådgivningscentre og filialer. Selve mødebookningen kan foretages via bankens hjemmeside. I forbindelse med mødebookningen oplyser du emnet for mødet og du vil så få besked om, hvilken form for dokumentation og hvilke papirer, banken skal bruge for at behandle en eventuel låneansøgning. Dokumenterne kan du godt sende online til banken, blot du har nemID, der sk bruges til log in.

      1

      Når du booker møde eller samtale skal du udfylde denne formular:

      2

      Hvis du skal sende dokumenter bliver du ført til en log in side, hvor du skal bruge dit nemID.

      Ofte stillede spørgsmål

      Hvilke typer af lån kan man få i Lån og Spar Bank?

      Du kan få både forskellige typer af lån til eje- og andelsbolig, bil-, båd-, campingvogns- og motorcykellån samt privat eller- forbrugslån samt kassekreditter og lignende.

      Skal man samle alle sine lån og konti i banken for at kunne få et lån ?

      Nej, det er ikke et krav, men det kan betyde forskellige fordele at gøre det.

      Findes der særlige bil- og/eller elbillån hos Lån og Spar Bank ?

      Ja, der findes billån med sikkerhed i bilen samt særlige lån på mere favorable vilkår for el- og hybridbiler.

      Kan jeg låne penge her, hvis jeg står i RKI ?

      Nej. Lån og Spar bank vil afvise en ansøger, der er opført i RKI.

      Bliver der foretaget en kreditvurdering, når jeg søger om et lån her ?

      Ja, det gælder for alle typer af lån.

      Kan man søge et forbrugslån via Lån og Spar banks hjemmeside ?

      Nej, det ser ud til, at du skal holde et møde med en bankrådgiver, som minimum per telefon.

      Kan jeg fortryde, når jeg har sagt ja til et lånetilbud hos Lån og Spar Bank ?

      Ja, du har fortrydelsesret.

      Koster det noget at søge om et forbrugslån hos Lån og Spar Bank ?

      Nej, selve det at booke et møde for at drøfte et lån med en bankrådgiver koster ikke noget.

      Har Lån og Spar Bank fysiske filialer ?

      Ja, omkring 20 stykker, hvor af lidt over halvdelen ligger i københavnsområdet.

      Hvem ejer Lån og Spar bank?

      Lån og Spar A/S er noteret på børsen og aktierne ejes af en række fagforeninger, institutionelle investorer og en mindre kreds af private.

      Kort opsamling og vurdering

       

      Lån og Spar Bank er en klassisk full service bank for private og erhvervskunder. De har en særdeles lang historie og er en af landet større banker med fysiske filialer fordelt rundt i landet. Dertil kommer såvel net- som mobilbank, som der dog ser ud til at have været knas med i 2021. Du finder blandt andet lån til stort set ethvert formål hos Lån og Spar foruden konti-, investerings- og opsparingsprodukter. Der er for eksempel særlige billån med pant i bilen, finansiering af ejer- og andelsbolig i samarbejde med Totalkredit og det er også muligt at tage forbrugslån uden sikkerhed hos Lån og Spar Bank.

       

      Dertil kommer kassekredit og lignende produkter tilknyttet forskellige typer af konti – særligt studiekontoen har nogle attraktive vilkår. Det er ikke et krav for at få et lån hos Lån og Spar, at du samler alle dine bankforretninger hos dem, men det skulle særligt være medlemmer af en række fagforeninger, som banken samarbejder med/ er ejet af, der kan få attraktive vilkår. Det er nemlig en række fagforeninger, der sammen med institutionelle investorer og enkelte private investorer, der ejer aktierne i banken. 

       

      I forhold til mange andre forbrugslån er renteniveauet konkurrencedygtigt hos Lån og Spar bank, men der er ikke nogen online mulighed for at søge et lån og få et hurtigt svar, heller ikke for et forbrugslån. Tilsyneladende kræve enhver type af låneansøgning, at du tager kontakt til banken og som minimum har en telefonsamtale med en bankrådgiver. Både telefon- og fysiske møder kan bookes via bankens hjemmeside.

      Piggyy

      ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

      content table close

      Piggyy

      ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

      content table close

      Piggyy

      ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates