arrow-menu

Jyske Bank Anmeldelse

Jyske bank er en af de store danske pengeinstitutter, en full service bank for private kunder såvel som form erhvervsdrivende. Det er den tredje største bank på det danske marked og den næststørste dansk ejede. De tilbyder en vifte af produkter inden for boligfinansiering, daglig husstandens økonomi, pension, investering, leasing via datterselskaberne Jyske Finans og Easyfleet, forsikring i samarbejde med PFA Pension og forskelligt andet. De er forbundet med realkreditinstituttet Jyske Kredit.

Jyske Bank blev oprettet i 1967 ved fusion af en række midtjyske banker og har base i Silkeborg. Der er filialer spredt rundt i det meste af landet – lige knap 100 i alt – og en udbygget net- og mobilbanksløsning.

Læs mere

Skrevet af: Piggyy

Verified by:

Author

Jyske Bank - logo
3.8/5

Piggyy bedømmelse

Jyske Bank
  • Forbrugslån

    4.5/5

  • Billån

    5/5

  • Boliglån

    4.4/5

  • Kassekredit

    4.8/5

  • Indlånskonti

    4.2/5

    • Opsparingsprodukter

      4.4/5

    • Investeringsprodukter

      4.3/5

    • Pensionsprodukter

      5/5

    • Forsikringsprodukter

      4.5/5

    • Visa/Dankort

      4.2/5

      Se på mulighederne hos en af landets største danskejede banker!

      Kontakt- og praktisk information

       

      • Åbningstider: Telefonisk henvendelse kan ske døgnet rundt.
      • Telefon: 89 89 89 89
      • Mailadresse: [email protected]
      • Adresse (hovedkontor): Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg 
      • CVR-nummer: 17 61 66 17
      • Ejerskab: Jyske bank er et aktieselskab, hvor BRF Fonden, der ejer ca. en fjerdedel af aktierne, er den eneste storaktionær. Den del af koncernen, der hedder Jyske Realkredit, er det tidligere BRF Kredit, der er blevet opkøbt og inkorporeret. Aktien handles på NASDAQ Copenhagen og mange kunder i banken er samtidig aktionærer. I alt er der ca. 160.000 aktionærer ifølge bankens egne oplysninger ved udgangen af 2021. 

       

      Hvilke lån og andre ydelser tilbyder Vestjysk Bank?

       

      Jyske bank er den tredje største bank på det danske marked og de udbyder alle de gængse produkter inden for boligfinansiering og andre former for lån og kreditter samt daglig økonomi for private samt for erhvervsdrivende. Dertil kommer pensions- og forsikringsprodukter.

       

      Forbrugslån og billån 

      Du kan få et helt basalt no-nonsense privatlån uden karv om sikkerhed, det der ofte også kaldes for et forbrugslån, hos Jyske Bank på 12.000 – 200.000 kr. og med en løbetid på mellem 2 og 5 år. Det tilbydes med en årlig variabel debitorrente på 7,19 – 11,19 %.

      • Låner du 50.000 kr. som et privatlån hos Jyske Bank med en tilbagebetaling på 36 måneder vil din månedlige ydelse på lånet ligge på 1.598 – 1.687 kr. De samlede kreditomkostninger vil inklusiv et stiftelsesgebyr på 1.777 kr. ligge på 7.518 – 10.717 kr., så du i alt skal betale 57.518 – 60.717 kr. tilbage. Omregnet til ÅOP: 9,74 % – 13,89 %.
      • Låner du 150.000 kr. over 36 måneder bliver din månedlige ydelse 4.730 – 4.994 kr. De samlede kreditomkostninger vil for dette lån blive på 20.298 – 29.768 kr. inklusiv et stiftelsesgebyr på 3.299 kr. så du samlet set skal betale 170.298 – 179.768 kr. tilbage, omregnet til ÅOP: 8,77 % – 12,86 %.

       

      Er du mellem 18 og 29 år tilbydes lånet til en årlig variabel debitorrente på 7,19 %, hvis lånebeløbet er under 40.000 kr. Lån på beløb derover ligger ligesom det almindelige privatlån på 7,19 – 11,19 %. Bevillingsomkostninger er 500 kr. + 1,5 % af lånebeløbet. 

       

      For at få et egentligt billån hos Jyske Bank skal du lægge 10 % i udbetaling ved købet, der skal udstedes et tinglyst pantebrev på 65 % af lånebeløbet og der skal tegnes en kaskoforsikring på bilen. Og så skal man være kunde i Jyske Bank for at få et lån på disse vilkår.

       

      Du kan både låne til en ny bil og til brugt bil, der er op til 8 år gammel på købstidspunktet. Rentesatsen vil være afhængig af bilens alder, og om der er valgt fast eller variabel rente. Der er lavere rente for biler, der er op til 5 år gamle end biler mellem 5 og 8 år, og det gælder for både fast og variabel rente. Også den maksimale løbetid på lånet afhænger af biles alder. Som udgangspunkt kan man få op til 8 års løbetid på sit billån hos Jyske Bank, men for hvert år bilen er ældre end fem år falder den maksimale løbetid på lånet med et år.

       

      En otte år gammel bil kan du godt låne til, men lånet skal afvikles over højest 60 måneder eller fem år. Det fås til en variabel årlig debitorrente på 1,97 % eller med fast årlig debitorrente på 2,63 %. Du får altså en lavere rente nu og her, hvis du vælger den variable, men på den anden side ved du ikke hvordan renten på dit lån og dermed dine omkostninger og den månedlige ydelse på lånet vil blive i fremtiden. Det vil du gøre, hvis du vælger det lån med fast rente.

       

      Låner du 180.000 kr. til at købe en bil til en pris af 200.000 kr. med fast rente og en løbetid på 96 måneder bliver din månedlige ydelse på lånet 2.224 kr. De samlede kreditomkostninger vil være 33.451 kr. og det samlede beløb, du skal betale tilbage, vil derfor blive 213.451 kr. Det giver ÅOP på 4,43 %.

       

      Hvis du optager det samme lån som beskrevet ovenfor, men bare med variabel rente, bliver din månedlige ydelse på 2.169 kr. Her vil de samlede kreditomkostninger på lånet ende på 28.199 kr. og det samlede beløb, du skal betale tilbage, vil hedde 208.199 kr. svarende til ÅOP på 3,76 %.

       

      Leasing af bil 

      Som et alternativ til køb af en bil kan du også privatlease hos et af selskaberne i Jyske Bank koncernen, Jyske Finans. Ved at lease frem for at købe får du forudsigelighed i udgifterne til bilen og serviceaftale. Leasing kan bedst betale sig for dig, der gerne vil skifte bil ofte. Hos Jyske Finans er der mulighed for at lease helt nye eller brugte biler og det foregår med en FDM-godkendt aftale.

      • Leaser du en fabriksny Opel Mokka edition+ med 1,2 l benzinmotor på 100 hk for 36 måneder med 10.000 km. per år skal du betale 3.495 kr. om måneden. De totale omkostninger i perioden vil være 131.415 kr.
      • Leaser du en 2 år gammel Citroen C3 Cool 1,2 Pure Tech med 83 hk for 36 måneder med 15.000 km. per år vil du skulle betale 1.995 kr. om måneden. De totale omkostninger i perioden vil være 79.415 kr.

       

      Der kan aftales andre løbetider og antal kilometer lige som der er en række forskellige modeller inden for forskellige kategorier som SUV og så videre at vælge imellem.

       

      Kassekredit og kreditkort

      Du kan få noget, der svarer til en kassekredit, i tilknytning til Jyske banks lønkonto og kontoproduktet Totalkonto. Kreditrammen fastsættes ud fra en individuel vurdering. Der betales en årlig variabel debitorrente på 7,19 % – 11,19 % på disse kreditter af den del af kreditrammen, der udnyttes og en 0,75 % i årlig provision af ikke udnyttet kredit. Det koster 1,5 % af trækningsretten + 1.000 kr. i oprettelse for begge produkterne. 

       

      Har du fået en kredit på 50.000 kr. på ene af disse konti og udnytter den fuldt med tilbagebetaling efter fem år vil dine samlede kreditomkostninger blive 19.899 – 29.607 kr. Du skal derfor i alt betale 69.899 – 79.607 kr. tilbage og ÅOP vil ligge på 8,1 % – 12,2 %. Hvert kvartal betaler du en ydelse på 906 – 1.392 kr. til dækning af omkostningerne på kreditten, men da det er et stående lån indgår der ikke afdrag på gælden i dette beløb.

       

      Jyske Bank tilbyder kreditkort i form af Visa Credit, der også fås i en Platinum udgave. På begge kortene er der op til 45 dages rentefri kredit med et kreditmaksimum, der fastsættes ud fra en individuel vurdering, for Visa Credit fra 15.000 kr. og for Visa Credit Platinum fra 100.000 kr. Der til kommer mulighed for tilkøb af forsikringer samt forskellige rabatter. 

       

      Realkredit gennem Jyske Realkredit

      Det er vel ikke overraskende, at en bank som Jyske Bank formidler realkreditlån til huskøbere og husejere, der gerne vil låne i deres friværdi. Jyske Realkredit er et realkreditinstitut, der er en del af Jyske Bank-koncernen, og det er derfor Jyske Realkredits realkreditprodukter du har adgang til hos Jyske Bank. Med realkreditlån kan du låne op til 80 % af boligens værdi for helårsbolig og 75 % når det gælder fritidshuse. Der er mulighed for at vælge mellem fast og variabel rente, få afdragsfrihed i en periode og op til 30 års løbetid. Der skal betales tinglysningsafgift til staten og bevillingsomkostninger til banken.

       

      Hos Jyske Realkredit udbydes følgende lån:

      • Jyske Frihed
      • Jyske Fast Rente
      • Jyske Rentetilpasning
      • Jyske Renteloft CIBOR3

       

      Jyske Frihed er et fleksibelt lån, hvor du kan skrue op og ned for afdrag og få afdragsfrihed i hele lånets løbetid, som er på maksimalt 30 år. Det fås med såvel fast som variabel rente. 

       

      Jyske Fast Rente er renten, som det fremgår af betegnelsen, fast. Her kan du få en løbetid fra 4 til 30 år og op til 10 års afdragsfrihed. Den bidragsydelse, du betaler som en form for administrationsgebyr oven i renten kan godt variere over tid.

       

      Med det lån, som kaldes Jyske Rentetilpasning, kan du vælge en fastrenteperiode på mellem 1 og 6 år, men perioden med fast rente kan du ændre i forbindelse med en rentetilpasning. Også her er der tale om et obligationslån med en løbetid på op til 30 år og mulighed for op til 10 års afdragsfrihed.

       

      Jyske Renteloft CIBOR3 er en kombination med elementer fra lånene, der er gennemgået oven for. Renten er variabel men med loft over. Der betales en basisrente, der er variabel og fastlægges for tre måneder af gangen. Der fastsættes et renteloft for en aftalt periode og i den periode kan basisrenten ikke sprænge loftet. Der betales desuden et variabelt rentetillæg oven i basisrenten. Det er et lån med op til 30 års løbetid og mulighed for afdragsfrihed i de første ti år af lånets løbetid.

       

      Du kan få et såkaldt forhåndslån, hvis du står med en tom grund og skal bygge nyt hus. I den situation låner du pengene i et realkreditinstitut, inden huset faktisk bliver bygget. Banken stiller garanti for lånet i byggeperioden, og når huset så står færdigt, vil der skulle laves en endelig vurdering. Derfor har du ikke garanti for lånets størrelse, før huset er bygget færdigt og vurderet. 

       

      Øvrige lån relateret til boligen

      Inden for boligfinansiering, lån i friværdi og i det hele taget lån og kreditter relateret til boligen og fast ejendom til private tilbyder Jyske Bank ud over realkreditlån gennem Jyske Kredit følgende:

      • Andelsboliglån
      • Andelskredit 
      • Restfinansiering, 
      • Energilån, 
      • Grundkøbskredit
      • Lån til nybyg

       

      Når det drejer sig om lån i eller til købe af en andelsbolig tilbyder Jyske Bank to forskellige produkter, nemlig andelsboliglån og andelsboligkredit. Der tages pant i andelen ved disse typer af lån og det kræver en vurdering. Vurderingen koster dog ikke låntager noget.

       

      Forskellen er, at du med en andelskredit får en kreditramme, som du kan trække på, men du betaler kun renter for det beløb, der er trukket på kreditten. En andelskredit kan være et stående lån. Disse lån tilbydes med variabel rente, op til 30 års løbetid og en mulighed for at få op til 10 års afdragsfrihed.

       

      Du skal selv lægge en udbetaling på mindst 5% af det, der kaldes boligens tekniske værdi. Det er prisen på selve andelsbeviset plus andelens del af foreningens samlede gæld. 

      • Hvis du tager et 20-årigt Andelsboliglån på 500.000 kr. med afdrag og en variabel debitorrente på 4,01 % vil din månedlige ydelse være på 3.114 kr. ÅOP før skat vil være 4,4 %, da de samlede kreditomkostninger udgør 247.396 kr. og den samlede tilbagebetaling bliver 747.396 kr. inkl. lånesagsgebyr og tinglysningsafgift. 
      • Hvis du tager en 10-årigt Andelsboligkredit på 500.000 kr. med afdrag og en variabel debitorrente på 3,55 % og en provisionssats på 0,75 for den del af kreditten, der ikke udnyttes, vil din kvartalsvise ydelse være på 4.521 kr. uden afdrag på gælden. ÅOP før skat vil være 3,9 %, da de samlede kreditomkostninger udgør 197.585 kr. og den samlede tilbagebetaling bliver 697.585 kr. inkl. lånesagsgebyr og tinglysningsafgift. 

       

      Til restfinansiering ved boligkøb kan du låne op til 20 % af boligens værdi hos Jyske Bank med en løbetid på op til 30 år som enten Boliglån eller Boligkredit. Jyske Banks Boliglån er et annuitetslån mens Boligkredit er en kassekredit med pant i boligen, hvor man kun betaler rente af den del af kreditrammen, som man har udnyttet. Renten er variabel på begge, for Boliglån er den årlige debitorrente på 3,19 % – 7,71%, mens den årlige debitorrente for Boligkredits vedkommende ligger på 4,53 % – 8,19%. Der er et etableringsgebyr på 1.000 kr. + 1,5 % af lånebeløbet/kreditrammen og der skal betales en årlig provision på 0,75 % af ikke-udnyttet trækningsret på Boligkredit. 

      • Tager du et Boliglån på 500.000 kr. hos Jyske Bank med tilbagebetaling over 20 år vil den månedlige ydelse udgøre 3.129 kr., hvis den årlige debitorrente sættes til 4,01 %. De samlede kreditomkostninger vil beløbe sig til 250.849 kr. så du skal betale i alt 750.849 kr. tilbage. Omregnes det til ÅOP bliver det 4,5 %.
      • Får du en Boligkredit med en ramme på 500.000 kr., som du udnytter maksimalt som et stående lån med tilbagebetaling efter 10 år vil du skulle lægge en ydelse hvert kvartal på 5.775 kr., hvis den årlige debitorrente er sat til 4,53 %. De samlede kreditomkostninger vil udgøre 250.124 kr. og du vil derfor i alt skulle betale 750.124 kr. tilbage. ÅOP vil være 5,0 % i dette eksempel.

       

      Hos Jyske bank kan du få et særligt lån til energirenovering af boligen. Det går under betegnelsen Energilån. Det er et lån med variabel rente til dig, som går med konkrete planer om at udføre en energirenovering på din ejerbolig. Du kan låne op til 500.000 kr. med tilbagebetaling over op til 10 år.

       

      Det er en forudsætning for at kunne få lånet at du modtager tilskud til energiforbedring fra staten eller at

       

      projektet kan opnå håndværkerfradrag efter statens gældende regler. Der tages pant i boligen.

       

      Er du helkunde i banken med tilstrækkeligt stort forretningsomfang kan du få lånet til en årlig debitorrente på 3,55 % og det koster 1,5 % af lånebeløbet + 1.000 kr. i bevillingsomkostninger til banken at få det etableret. Hvis ikke du har et tilstrækkeligt kundeforhold i banken vil den årlige debitorrente være 4,01 % – 9,31 %.  

       

      Hvis du optager et Energilån hos Jyske Bank på 150.000 kr. med tilbagebetaling over 10 år til en årlig debitorrente på3,55 % vil din månedlige ydelse blive på 1.566 kr. De samlede kreditomkostninger vil være 37.878 kr. og du skal derfor i alt betale 187.878 kr. tilbage i alt, svarende til at ÅOP er 4,8 %.

       

      En grundkøbskredit er et lån til dig, der står over for at købe en grund for at opføre et hus på den. Du kan låne til finansiering af hele grundkøbet til 0 % i rente med løbetid på et år. Dog skal du være opmærksom på, at kreditten ikke er helt gratis – der er gebyrer og afgifter, som for en kredit på 500.000 kr. vil ligge på knap 14.000 kr.

       

      Det er en forudsætning for at få en byggekredit, at der ligger byggeplaner, og du skal kunne godkendes til det efterfølgende byggeprojekt i Jyske Bank eller Jyske Realkredit, når du Grundkøbskreditten bliver etableret. Desuden skal den endelige finansiering af boligen ske i Jyske Bank og/eller Jyske Realkredit. 

       

      Et særlig lån til at bygge nyt for tilbyder Jyske bank under betegnelsen byggekredit eller byggelån. Du kan enten få en kreditramme at trække på til byggeriet eller få et lån til finansiering af byggeriet inden du går i gang. Byggeprojektet skal på forhånd være vurderet af en vurderingsmand og godkendt i banken, og først derefter kan du optage et lån til dit nybyggeri. Det er først, når du har bygget huset færdigt, at du efter en endelig vurdering hjemtager det egentlige lån hos Jyske Bank og/eller Jyske Kredit. 

       

      Hvorfor vælge denne udbyder?

       

      Hvis du leder efter en udbyder af lån og andre finansielle produkter, hvad enten det er som privatperson eller erhvervsdrivende og næsten også uanset hvad du eventuelt vil søge om et lån til kan Jyske Bank være relevant for dig at se nærmere på. Der er tale om et meget stort pengeinstitut med et bredt udvalg af produkter.

       

      Er det en full service bank, der skal varetage alle dine bankforretninger, lån og investeringer er Jyske bank i hvert fald en mulighed. Da omfanget af dine forretninger i Jyske bank er med til at bestemme hvilken rente du tilbydes på dine lån, vil det være mest oplagt at vælge denne bank, hvis det ikke kun er et enkelt af for eksempel deres lånprodukter, du er interesseret i. Det er ikke her, du får et hurtigt og nemt privatlån uden et egentligt kundeforhold til banken, så hvis du er på udkig efter den type lån skal du måske se efter andre udbydere. 

       

      Men for eksempel inden for finansiering af bolig – hvad enten det er lån i friværdi, køb af en ny bolig eller af en grund, hvor du vil opføre et hus – har Jyske Bank i nært samarbejde med koncernens realkreditinstitut Jyske Kredit meget at tilbyde. Du kan både låne i ejerbolig og andelsbolig, i fritidshus og helårsbolig. 

       

      I så stor en bank kan du også forvente at der findes specialister med stor ekspertise inden for de enkelte områder og priserne skiller sig ikke negativt ud i forhold til andre udbydere. Hvis du har en god kreditværdighed, et stort engagement i banken og på anden måde goodwill kan du få ret gode renter på dine lån. 

       

      Det er også en bank for dig, der gerne vil have en fysisk filial at henvende dig i, i hvert fald har de filialer i det meste af landet. Det skal måske lige nævnes, at der er en del kritik af bankens service blandt brugeranmeldelserne på Trustpilot, og de lidt over 1.000 bedømmelser af banken ligge samlet set ikke i den gode ende. 

       

      Hvordan søger man om et lån hos denne udbyder?

       

      Nogle af de typer af lån, som Jyske Bank tilbyder kan søges online, mens andre kræver, at man booke et møde. Skal du låne til boligfinansiering, etablere en konto med kreditmulighed eller have et kreditkort vil det alt sammen kræve kontakt til banken. Mødebookning kan godt foretages online. 

       

      Billån kan søges via en online formular, så du kan nemt beregne din pris og ansøge om lånet. Når du under billån på Jyske banks hjemmeside markerer, at du vil beregne et billån hos dem eller vil ansøge om et billån sendes du videre til den gren af koncernen, der hedder Jyske Finans. Her finder du en låneberegner, hvor du angiver bilens pris, hvad du lægger i udbetaling, bilens alder og du markerer, om det drejer sig om et lån med fast eller med variabel rente. Når du har indstillet og indtastet det fornødne, klikker du dig ind i selve ansøgningsflowet.

      1
      jyske 1

      Du skal som det første angive, om du vil give oplysninger om bilen nu eller senere. Svarer du ja bliver du præsenteret for et skema, der ser sådan her ud, hvor du skal angive stel- og registreringsnummer på bilen, dens mærke og model samt brændstoftype og kilometerstand.

      2
      jyske 2

      Her fra klikker du dig videre til et skema, hvor du skal give adresse, kontaktoplysninger, navn og cpr-nummer.

      3

      Hvis du siger ja til at tilføje en medansøger vil du blive bedt om at give de samme oplysninger og vedkommende. Det skal du selvfølgelig have dennes accept af inden du skriver det ind i skemaet. Du skal ikke give oplysninger om privatøkonomiske forhold, din husstand og beskæftigelse, men du skal give samtykke til at Jyske Finans kan få oplysninger fra Jyske Bank og Jyske Realkredit om dine forhold hos dem. Ellers kan du ikke få lov at klikke ”send”. Men når du har udfyldt og afkrydset som du skal, kan du sende ansøgningen elektronisk og du skulle få svar inden for en time, hvis du har sendt ansøgningen inden for normal åbningstid.

      Ofte stillede spørgsmål

      Hvilke ydelser tilbyder Jyske Bank?

      Hos Jyske Bank finder du alle klassiske bankydelser inden for lån, konti, kreditkort, pension, opsparing, investering og så videre.

      Hvordan får jeg et lån hos Jyske Bank?

      Billån kan du søge elektronisk via bankens hjemmeside, men øvrige typer af lån kræver kontakt/møde med banken.

      Hvad kan jeg låne til hos Jyske Bank?

      Du kan få bolig- og billån, der er øremærkede til formålet, men også kassekredit og forbrugslån, som du kan bruge til hvad som helst.

      Hvor hurtigt skal jeg betale mit lån tilbage?

      Det afhænger af typen af lån. Et forbrugslån kan have en løbetid på 2 – 5 år, billånet op til 8 år, mens boliglån kan løbe op til 30 år.

      Hvor gammel skal jeg være for at kunne låne hos Jyske Bank?

      Du skal være 18 år, men du kan godt have konto i banken hvis du er under 18 år.

      Kan jeg låne penge hos denne udbyder, hvis jeg står i RKI?

      Nej, det kan ikke lade sig gøre.

      Bliver der foretaget en kreditvurdering, når jeg ansøger om et lån her?

      Ja. Den vil både være afgørende for, om du overhovedet kan tilbydes et lån og i givet fald hvilken rente, du får det til.

      Kan jeg fortryde, når jeg har sagt ja til et lånetilbud her?

      Ja, du har to ugers fortrydelsesret.

      Koster det noget at søge om lån hos Jyske Bank?

      Nej. Det er både gratis og uforpligtende at sende ansøgningen.

      Hvor er den nærmeste filial af Jyske Bank?

       Det kan du se på bankens hjemmeside, hvor der er et kort og en liste over samtlige filialer.

      Har Jyske Bank filialer over hele Danmark?

      Ja, på nær Bornholm. Der er for eksempel mere end 20 fysiske filialer af Jyske Bank i Københavnsområdet.

      Har Jyske Bank og Jyske Realkredit noget med hinanden at gøre?

      Ja, de er en del af samme koncern, og Jyske banks boligfinansiering foregår i samarbejde med Jyske Realkredit.

      Hvem ejer Jyske Bank?

      Jyske Bank er et børsnoteret aktieselskab på NASDAQ Copenhagen. Der er et meget stort yantale småaktionærer, som også findes blandt en del bankens kunder. BRF Fonden er eneste rigtige storaktionær.

      Kort opsamling og vurdering

       

      Jyske Bank er en af landet største banker. Det er den tredje største bank på det danske marked og den næststørste, der er dansk ejet. Det er et børsnoteret aktieselskab med et stort antal mindre aktionærer, som for en dels vedkommende samtidig er kunder i banken. 

       

      Koncernhovedkontoret ligger i Silkeborg, men banken har filialer i stort set hele landet, så det er ikke på nogen måde en jysk lokalbank. Der er tale om en full service bank for både private kunder og erhvervsdrivende. De har et bredt udvalg af produkter inden for områder som opsparing, konti, pension, formuepleje og lån. Det er muligt at få såvel kassekredit og forbrugslån uden sikkerhed såvel som et billån med pant i bilen via Jyske Finans, hvor du også kan privatlease en bil. Du kan søge om billån online hos Jyske Finans, som du overføres til fra Jyske banks hjemmeside, men andre låneansøgninger kræver at du kontakter banken/booker et møde. 

       

      Det er ikke mindst inden for boligfinansiering – lån til køb af hus eller grund, nybygning af hus eller lån i friværdi – at Jyske bank har et bredt udvalg af låneprodukter og finansieringsløsninger. Du kan både låne i og til andelsbolig og ejerbolig, helårs- og fritidshus. En stor del af disse lån udbydes i nært samarbejde med Jyske Realkredit, der lige som bilfinansieringsselskabet Jyske Finans er en del af Jyske Bank koncernen. 

       

      Jyske Bank er for dig, der leder efter en bank til hele eller store dele af dine privatøkonomiske behov, snarere end dig, der bare skal have et hurtigt forbrugslån. Jo større dit engagement er i banken, des bedre renter vil du alt andet lige blive tilbudt. Du vil altid blive kreditvurderet i forbindelse med en låneansøgning hos Jyske Bank, og står du i RKI kan du godt opgive at søge på forhånd.

      Piggyy

      ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

      content table close

      Piggyy

      ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates

      content table close

      Piggyy

      ״The secret of happiness, is not found in seeking more, but in developing the capacity to enjoy less״ - Socrates